Hvad hed vikingerne?

Hvad hed vikingerne?

Hvad hed vikingerne? Ægte nordiske navne fra vikingetiden

Nordiske navne er populære som aldrig før. Flere og flere nybagte forældre navngiver deres børn med navne, som relaterer sig til vikingetiden. Det kan man tydeligt se på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor især de to nordiske navne Freja og Frey de seneste år er steget markant. Begge navne stammer fra den nordiske mytologi og er knyttet til frugtbarhedsguderne af samme navn. Et andet populært nordisk navn er Viggo – som betyder “stridsmand”.

Nordiske navne inspireret af guder og mytologi

Man skal dog være lidt forsigtig med at navngive sine børn efter de nordiske guder, som Sif, Thor, Frej eller Balder. I skabelsen af den nordiske mytologi blev guderne vrede, hvis en bonde opkaldte sine børn efter solen eller månen, og straffede børnene ved at lade dem styre vognen med henholdsvis solen og månen over himlen. For en sikkerheds skyld – vælg derfor hellere et afledt navn af de nordiske guder. ;-)

Det hed vikingerne

De navne, der med sikkerhed stammer fra vikingetiden, kender vi fra runeindskrifter og udenlandske beretninger efter vikingetiden, bl.a. fra Adam af Bremen og Saxo. Mange kendte nordiske navne er hverken skrevet ned eller hugget i sten, men har et særpræg, som kun kan stamme fra vores forfædre i Norden.

Navne med styrke og betydning

Det menes, at vikingerne gav deres børn navne for at give dem styrke og beskyttelse. Styrke kunne komme gennem navne opkaldt efter guden Thor, såsom Thorsten eller Thorkil. Dyrenavne som Orm og Ulf var heller ikke ualmindelige – de relaterer til gudernes fjender Midgårdsormen og Fenrisulven. Navne som Bjørn, Thorsbjørn og Asbjørn blev brugt til at give barnet styrke som en bjørn, mens Arndis (afledt af “ørn”) symboliserede mod og frihed.

Mange nordiske navne har også en betydningsdel: Frida betyder “fred”, Astrid betyder “smuk og elsket”, og Åse betyder “gudinde”. Modsat symboliserer Hilda “kamplyst” og Borghild “borg og kamp”.

De nordiske navnes indflydelse i dag

I dag stammer mange danske efternavne fra vikingetiden. Endelser som “-sen”, der betyder “søn af” eller “datter af”, kan spores tilbage til dengang, hvor man brugte tilnavne og slægtsnavne. Da kristendommen kom til Norden, blev de nordiske navne dog i mange tilfælde udskiftet med bibelske navne som Jacob og Hannah.

Heldigvis gik vikingernes navne ikke i glemmebogen. Mange af dem bruges stadig i dag – og står endda øverst på listen over populære navne i Danmark.

Find inspiration til et ægte vikingenavn

Søger du inspiration til din lille nye guldklump eller overvejer du et navneskift? Så vælg et rigtigt vikingenavn. Her er to lister med pige- og drengenavne, som alle stammer fra vikingetiden.

Nordiske pigenavne

Alfhild, Alvhild – elver + kamp

Alfsol – elver + sol = alfesol

Alrun – ædle runer/ophøjede runer

Alva – (feminin udgave af drengenavnet Alf) elver

Annbjørg, Arnbjørg – ørn + beskytter

Arndis – ørn + diser

Asfrid – asegud + smuk = gudesmuk

Ashild, Åshild – asegud + kamp

Aslaug – asegud + viet til = helliget guderne

Asbjørg – (asernes birk) beskyttet af guderne

Astrid – (af navnet på gudeætten aserne) elsket af guderne

Aud – lykke/rigdom

Berghild – bjerg + kamp

Birla – lille bjørn

Bjørg – (feminin udgave af drengenavnet Bjørk) birk/hjælp/værn

Bodil – bod/bedring + kamp

Borghild – borg + kamp

Brynhild – kampbrynje

Dagfrid – smuk dag

Dagny – ny dag

Disa – gudinde/søster/diser

Edda – (navnet på Snorres værk om nordisk mytologi) oldemor

Eldbjørg - beskyttende ild

Embla – Ask og Embla: de første mennesker i den nordiske mytologi, skabt af to træer

Erika – (af drengenavnet Erik) evig mægtig hersker

Freydis – frey + gudinde/søster Se vores smykker med Freja

Frida – smuk (kan sammensattes med f.eks. Alfrida: smuk alfe)

Fylla – frugtbarhedsgudinde

Gerd/Gerda – (guden Frejs elskede)

Gislaug – stråle/stav/vagtmand + viet til

Gro, Groa – gro/vokse

Gudrun – gud/trofast ven + skjult kundskab

Gunhild – krig + kamp.

Gunn, Gun – kamp

Gunnlaug – kamp + viet til = viet til kamp.

Halldis, Haldis – hjem/Helle + diser/gudinde/søster = hjemmets gudinde

Hege – (feminin udgave af drengenavnet Helge) – hellig

Herdis – hær + diser

Helga – den hellige

Helle – (afledt af Helga) den hellige

Hildegunn, Hildegun – begge led betyder kamp

Hildur/Hilda – Hildur: (valkyrienavn) kamp, Hilda: latinisering af Hildur Se alle vores smykker med Valkyrier

Hjørdis – sværdets gudinde + diser

Inge – gammelnordisk mandenavn, oprindeligt gudenavn efter den ukendte gud Ing

Ingeborg – guden Ing (måske Frey) + værn/beskytter

Inghild, Ingvild, Yngvild – guden Ing + kamp

Ingrid – guden Ing + smuk

Ingunn, Ingun – Guden Ing + elsket = elsket af Ing

Jofrid – smuk hest Se vores smykke med Odins hest Slejpner

Leikny – leg + ny/ ung

Liv/Lif – (kvinden, som overlevede Ragnarok sammen med sin mand Livtraser) liv

Magnhild – styrke + kamp

Margunn, Margun – hest + kamp/strid = stridshest

Målfrid – smuk sprog/tale

Nanna – (Balders kone) dristig, modig

Ragnfrid – (senere Randi) elsket af guderne

Ragnhild – ragn- = guder, -hildr = kamp

Røskva – (Thors hjælper og Tjalfes søster) den raske, modne

Runa – runer, hemmelighed

Signe – den sejrsvindende

Signy – ny sejr

Sigrid – Sejrs skønhed

Sigyn – (Lokes kone, Sejrs veninde)

Siv, Sif – (Thors kone) kone, brud

Snefrid – smuk sne

Solbjørg – sol + hus eller gul + værn = beskytter eller birk

Solveig – sol/hus + strid/styrke. ”Solens hellige kamp”(?) Se Soltegnet - et vikingesymbol

Sunna – sol

Svanhild – svane + kamp

Toka – (kvindelig form af Toke) betydning ukendt

Thora – afledt af Thor

Torbjørg – Thor + beskytter

Thordis – Thor + diser

Thorgunn, Torgun – Thor + kamp

Torun, Torun – elsket af Thor

Tove – kortform af Thor-

Trude – styrke

Turid – Thor + smuk

Una – fornøjet, glad

Unni – elsket + ung/ny

Vigdis – kamp + gudinde/søster

Åse – gudinde

Nordiske drengenavne

Alf – elver

Arild/Arnold – ørnebehersker

Arne/Arn – ørn.

Arnstein – ørn + sten

Arve – (form af Arvid) ørn + skov

Arvid – ørn + skov

Asger – gudespyd/Odins spyd

Ask – Ask og Embla: de første mennesker i den nordiske mytologi, skabt af to træer

Aske – asketræet

Aslak – gud + kamp

Asmund – gudebeskytter/beskyttet af guderne

Birger – kortform af det oldnordiske ord for bjerg

Birk – (Den danske form af Bjørk) birketræet
Birketræet hedder stadig Bjørk på norsk.

Bjarke – bjørn

Bjarne – bjørn

Bjørk – birk

Åmund – (blanding af to norrøne navne) respekt/sværdæg/vældig + beskytter

Bo, Bue – bo/bosiddende

Brynjulf – brynje + ulv 

Børge – (olddansk “Byrghir”) bjerg/vogter

Eik – egetræet

Eivind, Øjvind, Even – gave + vinder

Ejnar – enekriger, djærv/dristig

Erik, Eirik – alene/altid + mægtig hersker

Esben, Esbern, Espen, Esper – (varianter af Asbjørn) gud og bjørn

Eskild – gudehjelm/gudekeddel

Finn – finner/samer

Frode – klog/lært

Geir – spyd

Gisle/Gisli – vagtmand/stav

Gunnar/Gunner – kamp

Hallgeir – hus/helle/hjem + spyd = den, der beskytter sit hjem med spyd

Harald – (nordisk mandenavn) hærhersker/den kamp-vældige

Helge – den hellige

Helje – (drenge- og pigenavn) hellig

Hjalmar – hjelm + kriger

Hjalte – sværdhæfte

Holger – hæderlig kæmpe

Ingolf – Ing (gud) + Olf (ulv) Se vores smykker med Fenrisulven

Ingvar, Ivar – (Ing var frugtbarhedsgud. Muligvis var han i virkeligheden Frey.) Ingvar: Ings kriger

Karl – (fri) mand

Kjeld, Keld, Kell, Ketil, Kjetil – Kedel/hjelm eller måske offergryde

Kåre – den krølhårede

Leif/-lif – efterkommer, f.eks. Frejlif/Thorleif = Frejs/Thors efterkommer

Olav, Oluf, Ole – efterkommer

Osvald – oldnordisk af as: gud + valdr: høvding

Regnar, Ragnar, Regner – gudernes kriger

Reidar – stridshjelm

Roald – sejrrig hersker

Roar – (dansk sagnkonge) vidt berømt kriger

Rolf – berømt ulv Se alle vores smykker med den berømte Fenris ulv.

Rune – hemmelighed/hemmelig visdom

Siggejr/Siggeir – sejr + spyd

Sigmund – sejr + beskytter

Sigurd/Sigvald – sejr + vagt.

Sten – sten

Stig, Stian – vandringsmand

Sune – søn

Tage – udholdende

Thorkil, Terkel – Thors hjelm Se alle vores Thors hammere her.

Thorvald – (oldnordisk) Thor + hersker

Tjalfe – Thors hjælper (betydning usikker)

Toke – udbredt norrøn navn, betydning uvis

Torben – kort form af Thorbjørn

Tormod – Thor + modig - Thors hammer Mjølner

Torsten – Thor + sten = stærk som Thor, hård som sten

Troels – (sammensat af Thorgisl) Thors pileskaft

Une, Uni – fornøjet/glad

Vagn – vogn/håndværker

Vebjørn – offersted/helligsted + bjørn - Livets Træ Yggdrasil var et helligt sted for vikingerne.

Vidar – (nordisk gud) “viddernes herrer”/“kriger fra skoven”

Viggo – stridsmand

Østen, Øystein, Eistein – lykkesten

Åge – måske forfader/oldefar

Tilbage til blog