Kirken under solfjeldene: Nyt fund kaster lys over de grønlandske vikinger
Share
En middelalderlig kilde fortæller om en kirke under “solfjeldene”. Nu har arkæologer fundet en hidtil ukendt kirkeruin i Sydgrønland, som måske er den samme kirke.
For flere hundrede år siden blev der skrevet om en kirke i Grønland med et næsten eventyrligt navn: Kirkja undir Sólarfjöllum – kirken under solfjeldene.
Hvor lå den?
I år har arkæologer fundet en hidtil ukendt kirke i Sydgrønland, som måske kan være den kirke, den gamle beskrivelse fortæller om.
I august 2026 fandt forskere fra blandt andre Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt Universitetsmuseet i Bergen et skelet ved Qinngua nær Narsarsuaq. Fundet bekræfter, at ruinerne på stedet er resterne af en kirke med en tilhørende kirkegård.
Kirken blev bygget af de nordboere, som gennem flere århundreder levede i Grønland – ofte omtalt som de grønlandske vikinger.
Men for at forstå, hvorfor fundet er så interessant, skal vi næsten 1.000 år tilbage i tiden.
Erik den Røde kommer til Grønland
Omkring år 985 slog den islandske bonde Erik den Røde sig ned på gården Brattahlíð i Sydgrønland. Stedet identificeres i dag med Qassiarsuk ved Tunulliarfik-fjorden, som dengang blev kaldt Eriksfjord.
Erik var født i Norge og var senere flyttet til Island sammen med sin far. Efter en konflikt på Island blev han dømt fredløs og brugte ifølge de islandske sagaer sin fredløshed til at udforske landet mod vest. Senere vendte han tilbage til Island og samlede folk, som ville følge ham til det nye land.
Flere kolonister fulgte efter, og gennem de følgende århundreder voksede der et nordisk samfund frem i Sydgrønland og senere også længere mod nord.
De mennesker kaldes nordboerne – de skandinaviske bosættere, som levede i Grønland fra slutningen af 900-tallet og frem til 1400-tallet. De byggede gårde, holdt husdyr, handlede med omverdenen og opførte kirker.
Grønland fik kirker
De første nordiske bosættere bragte kristendommen med sig, og de ældste kirker blev bygget tæt ved gårdene. I begyndelsen var de små og kunne være vanskelige at skelne fra andre bygninger. Det var ofte kirkegården omkring bygningen, der afslørede dens funktion. Senere blev der opført større kirker efter skandinaviske forbilleder.
Ifølge de islandske sagaer lod Erik den Rødes hustru, Tjodhild, opføre en lille kirke ved Brattahlíð. Den såkaldte Tjodhildes Kirke blev udgravet i 1960'erne, men fortællingen om dens tilblivelse bygger på de middelalderlige sagaer.
I begyndelsen af 1100-tallet fik det nordisk-grønlandske samfund også sit eget bispesæde på gården Garðar i Østerbygden.
Kirkerne var altså en vigtig del af det nordisk-grønlandske samfund.
Men de kan også fortælle os noget om, hvordan samfundet var organiseret.
Kirker, gårde og magt
I området omkring Brattahlíð er der nu fundet hele seks kirker, hvoraf tre ser ud til at have været i brug videre ind i middelalderen. Det er bemærkelsesværdigt mange kirker inden for et forholdsvis lille område.
Forskerne mener, at kirkerne måske også kan have haft betydning for lokale magtforhold. At bygge en kirke krævede ressourcer, og kirker kan derfor have været med til at vise en gårds eller families position.
En af forskerne bag projektet beskriver det ligefrem som en mulig konkurrence blandt den lokale elite om at demonstrere magt og status. Men det er en fortolkning, som nye undersøgelser skal være med til at afklare.
Den nyfundne kirke kan derfor give forskerne endnu en brik til forståelsen af det middelalderlige samfund i området.
En kirke, der længe har været en mistanke
Ruinerne ved Qinngua var faktisk kendt af arkæologerne.
Allerede ved Nationalmuseets udgravninger på stedet i 2000'erne havde man mistanke om, at der var tale om en kirke. Ruinerne består blandt andet af en firkantet stenmur med en stenbygning i midten – et anlæg, der passer med en middelalderkirke.
Men der manglede det afgørende bevis:
En kirkegård med grave.
Det fandt forskerne i sommeren 2026.
Et skelet lå orienteret mod øst, som det er almindeligt ved kristne begravelser. Dermed kunne forskerne bekræfte, at der fandtes en kirkegård på stedet – og dermed også, at ruinen var en kirke.
Kirken under solfjeldene?
Og så kommer mysteriet.
Middelalderlige kilder omtaler flere nordiske kirker i Grønland. En af dem kaldes Kirkja undir Sólarfjöllum – kirken under solfjeldene.
Beskrivelsen kan måske give en geografisk ledetråd.
I området omkring den nyfundne kirke ligger markante fjelde tæt på indlandsisen. Forskerne mener, at landskabet passer godt med beskrivelsen af “solfjeldene”, og kirkens placering passer også godt med den geografiske beskrivelse i de middelalderlige kilder.
Er den nyfundne kirke derfor den kirke, der blev kaldt Kirkja undir Sólarfjöllum?
Det ved forskerne endnu ikke.
Men muligheden er interessant.
Her mødes tre forskellige spor: en gammel tekst, et konkret landskab og en arkæologisk kirkeruin.
Hvis de tre spor viser sig at pege på det samme sted, har arkæologerne måske identificeret en kirke, hvis placering har været ukendt i århundreder.
Måske er der flere kirker derude
Det er noget af det mest spændende ved opdagelsen.
De middelalderlige kilder nævner flere kirker i det nordiske Grønland, og forskerne mener, at nogle af dem endnu ikke er fundet. Placeringen af kirkerne er i mange tilfælde blevet undersøgt ved at sammenholde de gamle beskrivelser med landskabet og kendte nordiske bosættelser.
Hvis den nye kirke viser sig at passe med beskrivelsen af Kirkja undir Sólarfjöllum, kan fundet derfor blive en ledetråd til, hvor man skal lede efter andre.
Måske gemmer der sig stadig flere kirker under sten og vegetation i Sydgrønland.
De grønlandske vikinger - et samfund, der forsvandt
Nordboerne levede i Grønland i omkring 450 år.
I løbet af 1400-tallet forsvandt de nordiske bosættelser. Præcis hvorfor er stadig ikke klarlagt. Forskere peger blandt andet på ændrede klimatiske forhold samt politiske og økonomiske forandringer i Europa, men der er ikke én enkelt forklaring, som kan fortælle hele historien.
Derfor er hvert nyt arkæologisk fund interessant. Et skelet. En stenmur. En gammel tekst. Et landskab.
Hver brik kan fortælle lidt mere om de mennesker, der levede i Grønland for næsten 1.000 år siden.
En gåde, der måske kun lige er begyndt
Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om kirkeruinen ved Qinngua virkelig er Kirken under solfjeldene.
Men fundet viser, hvor meget der stadig er at opdage om nordboernes historie i Grønland.
Og måske er den gamle kirke ikke slutningen på en historie.
Måske er den begyndelsen på jagten efter de næste.
Hos Odins Klinge fascineres vi af netop den slags fund – de konkrete spor, der gør historien levende og giver os mulighed for at komme tættere på mennesker, som levede for mere end 1.000 år siden.
Kilder og videre læsning
Nationalmuseet: Kirkeruin fra nordboerne fundet i Grønland, 24. september 2026 – om det nye fund, kirkeruinen, skelettet og teorien om Kirkja undir Sólarfjöllum. Læs pressemeddelelsen hos Nationalmuseet
Nationalmuseet: Nordboerne i Grønland – om de nordiske bosættelser, Erik den Røde og nordboernes historie i Grønland. Læs mere hos Nationalmuseet
Nationalmuseet: Kirker og bisper – om kristendommen, kirkerne og bispesædet i det nordisk-grønlandske samfund. Læs mere hos Nationalmuseet
Lex: Nordboerne – om betegnelsen og det nordiske samfund i Grønland. Læs artiklen på Lex
Lex: Brattahlíð – om Erik den Rødes gård og det historiske område. Læs artiklen på Lex
Foto: Algkalv / Wikimedia Commons, CC BY 3.0.