Ragnarok

Ragnarok - Vølvens spådom

Ragnarok er verdens undergang som fortalt i Vølvens Spådom - et af de store nordiske eddadigte.

Vølvens Spådom er nedskrevet i det 13. århundrede og er en myte om verdens undergang - men også om fornyelse og genopstandelse. 

Digtet er vølvens ord om de syner, hun ser, og en af de vigtigste og ældste bevarede kilder til den nordiske mytologi.

Der findes også senere beskrivelser af Ragnarok, blandt andet hos den islandske forfatter Snorri Sturluson. Men her holder vi os til vølvens fortælling og lader hendes ord og billeder lede os gennem optakten til Ragnarok og gudernes sidste kamp.

Optakten til Ragnarok

Ragnarok begynder ikke med verdens undergang. Det begynder med en række varsler og med, at verden mister sin orden. Vølven beskriver, hvordan verden bryder sammen. Moral, loyalitet og fællesskab forsvinder. Først brydes løfterne. Så rammer volden gudernes egne familier.

To begivenheder har en vigtig forbindelse til optakten til Ragnarok: Balders død og en mægtig, ubarmhjertig vinter.

Balder er søn af Odin og Frigg. Han er elsket af guderne, men bliver dræbt af sin blinde bror Høder, som lokkes af Loke til at skyde ham med en mistelten – det eneste i verden, der kan såre ham.

Odin får senere sønnen Vali, hvis opgave bliver at hævne Balder. Vali er kun én dag gammel, da han dræber Høder. Han straffer også Loke ved at binde ham med tarmene fra hans egen søn.

Et andet centralt varsel i optakten til Ragnarok er den lange vinter, hvor kulden og mørket tager over, og verden bevæger sig mod kaos.

Under fimbulvinteren følger tre vintre efter hinanden uden sommer imellem. En isnende kulde lægger sig over verden. Ufred og strid breder sig, og selv brødre vender sig mod hinanden. 

Fortællingen om en meget hård og lang vinter er ikke grebet ud af den frie fantasi, men kan være inspireret af en klimakatastrofe forårsaget af vulkanudbrud i midten af det 6. århundrede. Det kan du læse mere om her. 

Varslerne fortsætter 

Jættekvinden føder en frygtelig slægt af ulve, og en af dem sluger solen – et ildevarslende tegn på, at verdens undergang nærmer sig.

Verdensordenen begynder for alvor at vakle.

Loke river sig fri af sine lænker.

Tre haner galer på hver sin side af verden. Hanen Gyldenkam galer hos aserne, en anden hane hos jætterne og en tredje i dødsriget.

Midgårdsormen pisker havet op, og livstræet Yggdrasil skælver og klager og bryder i brand. 

Ragnarok er nær.

Gudernes sidste kamp

Ordet ‘Ragnarok’ betyder ‘'gudernes skæbne'. Ingen undslipper undergangen - end ikke guderne.

Ragnarok er det sidste store opgør mellem guderne og de kræfter, der truer deres verden. Jætter, uhyrer og andre mægtige væsener samles til det afgørende slag, hvor guderne må møde deres skæbne.

Dette medfører et kaos, hvor aserne kæmper mod jætterne, og dødsrigets kræfter træder frem i lyset - blandt andet skibet Naglfar, der er lavet af de dødes negle.

Under Ragnarok møder Odin den frygtelige ulv Fenrisulven, som sluger ham. Odins søn Vidar hævner siden sin far ved at dræbe ulven. Frej kæmper mod Surt, ildjætten fra Muspelheim, men det går ‘ad helvede til’, og himlen revner. Thor kæmper mod Midgårdsormen og slår den ihjel, men dør også selv af dens gift. 

Naturen går amok. Stjernerne falder ned fra himlen. Og til sidst bryder de kræfter løs, som ingen længere kan kontrollere. Solen sortner, Jorden synker i havet, alt brænder, verden går under.

“Solen sortner 

og jorden synker 

i havet. 

Stjernerne styrter 

fra himlen, 

heden brænder højt 

og leger ildtagfat med 

luften.”

Genopstandelsen

Men Ragnarok er ikke enden.

Vølven fortæller, at efter Ragnaroks ild, død og ødelæggelse, vil jorden stige op igen af havet, evigt grøn og frugtbar.

Orden, guder og mennesker vil genopstå. Bitterheden vil bedres. Aserne vil igen samles og mindes deres modige heltedåder. 

Solen vil vise sig igen, og Balder og hans bror Høder vil vende tilbage fra dødsriget. 

Gimle, den smukkeste og mest strålende hal i Asgård vil rejse sig igen, og her vil de 'skyldfri skarer' leve evigt i fred.

 

Kilde: Vølvens Spådom, gendigtet af Suzanne Brøgger, 4. udgave, 1. oplag, Gyldendal 2015.

Billede: Ragnarok af Johannes Gehrts. Public domain. Wikimedia Commons.

 

Tilbage til blog