Nedtælling til Vintersolhverv – Vikingernes Jul og Jól-traditioner
Share
December nærmer sig, og julehyggen begynder for alvor at stemple ind.
I den forbindelse tæller vi sammen med jer – vores følgere – ned til vikingernes vintersolhvervsfest.
Hver dag, frem til den 21. december, deler vi en lille fortælling med indblik i Danmarks storhedstid – en slags julesnack fyldt med godter fra vikingetiden.
Brug dem til en vikingequiz, til undervisning eller blot til at lære mere om vores forfædres fantastiske verden.
21 vikinge-facts som nedtælling til vintersolhverv
[1. december] – JÓL BLOT
Vintersolhverv er en oldnordisk tradition, hvor man fejrer, at solen vender tilbage.
Vikingerne fejrede det med en kæmpe fest (blot) og mange skåler:
Første skål til Odin: For kongen og sejren
Anden skål til Njord og Frej: For gode år og fred
Tredje skål var et personligt løfte om store bedrifter
Sidste skål blev udbragt til minde om de døde i gravhøjene
[2. december] – JUL I VIKINGETIDEN
Ordet jul stammer fra udtrykket “drikke jól”, en fejring af vintersolhvervet.
Selve ordet jól betyder “vende, dreje” og markerer vinterens vending.
Fejringen var et overdådigt gilde med mad, drikke og fest – en tradition, vi stadig holder i hævd i dag.
[3. december] – DE FØRSTE BERETNINGER
Araberen at-Tartuschi beskriver vintersolhvervsfesten i Hedeby, hvor man ofrede dyr til guderne – ofte ledet af kvinderne.
Også Ibn Fadlan fortæller, hvordan hovederne fra de ofrede dyr blev sat på stager som offergaver.
[4. december] – VIKINGETOGTER
Når vikingerne sejlede mod fjendens kyster, lagde de sejl og mast ned og roede i skjul.
Med lav køl kunne de lande hvor som helst – hurtigt og overraskende.
[5. december] – DANMARK I VIKINGETIDEN
Navnet Danmark optræder første gang på den lille Jellingsten (ca. 930).
Ordet er afledt af daner og mark, som betyder skov- eller jordområde.
[6. december] – KAMPRÅB FRA VIKINGETIDEN
Kampråb styrkede modet og fællesskabet. Her er nogle eksempler:
“Odin ejer jer alle”
“Fremad, Kristi mænd, kors mænd og kong mænd”
“Ud! Ud! Ud!”
[7. december] – GULDRINGE I VIKINGETIDEN
At sværge troskab foregik med ritualer og gaver – ofte en guldring, som symboliserede den evige pagt mellem høvding og kriger.
[8. december] – VIKINGERNES HELBRED
Sårede fra togterne blev behandlet med urter som kvan, gyldenris og tørvemos.
De havde både antiseptiske og helende egenskaber – en tidlig form for naturmedicin.
[9. december] – KVINDEN I VIKINGETIDEN
Kvinden havde høj status og næsten ligestilling med manden. Hun kunne eje jord, gå til tinget og føre sager.
[10. december] – KVINDENS ÆRE
Ære og respekt gik hånd i hånd.
En kvinde kunne kræve skilsmisse, styre sin formue og endda bestemme over giftermål – et markant træk i forhold til samtidens kristne samfund.
[11. december] – VIKINGERNES LYS I MØRKET
I den mørke vintertid brugte vikingerne talglys og fyrfadsagtige tællelamper, ofte støbt i udhulede kohorn eller små lerkar. Lysene var ikke kun praktiske – de havde også rituel betydning i tiden omkring Jól, hvor flammerne symboliserede solens tilbagevenden og beskyttelse mod mørkets kræfter.
[12. december] – TINGET I VIKINGESAMFUNDET
Tinget var folkets forsamling, hvor tvister, love og beslutninger blev diskuteret.
Det var fundamentet for vikingernes demokratiske struktur.
[13. december] – RUNER OG RUNESTEN
Runer var vikingernes eneste skriftlige kilder.
Omkring 200 sten findes i Danmark, 50 i Norge, og over 2000 i Sverige.
Runer fortæller historier om togter, trosskifte og ærefulde bedrifter – blandt dem Glavendrupstenen, Danmarks længste runeindskrift.
[14. december] – TVEKAMP I VIKINGETIDEN
Konflikter kunne afgøres i tvekamp – holmgang eller envig.
I 1000-tallet blev det dog forbudt, og tinget overtog afgørelsen af stridigheder.
[15. december] – LANDBRUG OG LIVSSTIL
De fleste vikinger var landmænd.
Rigdom blev målt i dyr – køer, får, svin og heste.
Selv handelsfolk som Othar fra Norge tjente på handel med skind og husdyr.
[16. december] – SMYKKER
Vikingerne bar smykker som amuletter, pynt og symboler på status.
Mænd og kvinder brugte armringe, spænder og figurer af Thors hammer Mjølner – ofte af sølv, bronze eller rav.
[17. december] – DANMARK SOM RIGE
Under Harald Blåtand i 900-tallet var Danmark et samlet kongerige.
Dannevirke, opført allerede i 700-tallet, vidner om et organiseret militær og stærk ledelse.
[18. december] – VIKINGERNE SOM HANDELSMÆND
De handlede i hele Europa – fra England til Bagdad.
Varer som pels, jern, slaver og sølv blev udvekslet for vin, krydderier og guld.
Handelspladser som Ribe, Hedeby og Birka blev centrale knudepunkter.
[19. december] – KRIGSLIST OG STRATEGI
Vikingerne brugte list for at vinde kampe.
De gravede fælder, fingerede flugt – og i ét tilfælde lod Hastein som om han var død for at overrumple fjenden i Italien.
[20. december] – JÓL OG JULETRADITIONER
Mange juletraditioner stammer fra Jól-festen:
- Julebukken til ære for Thors geder
- Juleskinken som symbol på Særimner eller Frejs gris
- Odin som Jól-fader – forløberen for julemanden
[21. december] – VINTERSOLHVERV
Tak fordi I har fulgt med i nedtællingen!
Dagen er nu 0,01 time længere – solen vender tilbage.
Fejr det med et lys for Odin, Njord og Frej, og en skål for fred og gode år.
“Spis god jólemad og drik som vores forfædre fejrede Jól – med glæde, respekt og taknemmelighed.”
Odins Klinge ønsker jer en glædelig Jól og et fredfyldt nyt år.
Skål for solen, for lyset – og for vikingerne!
