Runer – det ældre Futhark og vikingernes skriftsprog

17. november 2025

De runer, vi bruger til vores smykker og vores logo, stammer fra det ældre Futhark, et runealfabet med 24 tegn. Navnet “Futhark” kommer fra de seks første runer: F – U – Th – A – R – K. Det ældre Futhark var det første runealfabet, mennesket brugte i jernalderen og i den tidlige vikingetid.

Senere – i den sene jernalder – blev alfabetet forkortet til 16 runer, som kendetegner vikingetidens Futhark. Dette alfabet blev især brugt i Norden, men runer er også fundet i England, Rusland og Grønland, indridset af udrejste vikinger.

SE ALLE VORES RUNE SMYKKER HER

Runer som lydtegn

Runerne fungerer som lydtegn, præcis som vores bogstaver. Hver rune har et navn, der begynder med den lyd, den selv repræsenterer.
Fx betyder m-runen mannaZ “mand, menneske”, mens d-runen dagaZ betyder “dag”.
Selve ordet “rune” har flere betydninger: tale, sang, skrift og kunst.

Runernes oprindelse

Romerrigets store indflydelse i Europa i det 1. århundrede lagde grundstenene til runeskriften i de områder, hvor germanske stammer levede.

De ældste runeindskrifter kender vi fra omkring år 150 e.Kr. i de gammeldanske områder: Danmark, Slesvig og Skåne. Det ældre Futhark med 24 tegn blev brugt i den allerseneste del af jernalderen, hvor man begyndte at rejse runesten i Danmark.

Runesten og viden om fortiden

Vores viden om runer kommer fra indgraveringer i store mindesten, fundet i hele Norden. Runesten blev sat ved gravpladser, veje, broer og vadesteder til minde om de døde – og de giver i dag et unikt indblik i vores forfædres liv, ritualer og tro.

Runerne udviklede sig meget over tid og havde en lang levetid i Norden.

Runer i jernalderen, vikingetiden og middelalderen

Runeskriften blev brugt igennem både jernalderen, vikingetiden og middelalderen – altså i omkring 1.000 år. Både sprog og runeformer ændrede sig i løbet af denne periode.
Selvom middelalderen bragte latinen med sig, fortsatte runerne med at blive brugt – enten som hemmeligt skriftsprog eller som kulturelle detaljer.

Hvor findes runerne i dag?

Sverige har langt de fleste runeindskrifter, og et besøg i Uppland, med sine mange runeskrifter på stenblokke og klippeflader, er et absolut højdepunkt for enhver med interesse for runer.

I Danmark findes der omkring 150 runesten og fragmenter af runesten. De ældste dateres til ca. år 500 e.Kr. og er rejst af samfundets øverste lag.
Helnæsstenen og Glavendrupstenen er ældre end Harald Blåtands store Jellingsten.

På Bornholm levede traditionen længere end på fastlandet og fortsatte helt ind i 1000-tallet.

Derudover er der fundet runeindskrifter på mønter, spænder, våben, redskaber og dagligdags genstande – tegn på, at vikingerne brugte runer både i hverdagen og til ritualer.

Overgangen til kristendommen

Med kristendommens indtog ændrede gravskikken sig, og runesten som tradition stoppede. Runer blev dog stadig brugt på kristne gravpladser, først som runeskrift og senere med latinske majuskler. I Norge brugtes runer og latin side om side i mange år.