Sagaen om Thors møde med Midgårdsormen
Thor besøger jætten Hymer
Thor kom en aften til jætten Hymers gård. Da det var sent, fik han lov at blive der om natten. Tidligt næste morgen stod Hymer op, klædte sig på og gjorde sig klar til at ro ud på havet for at fange fisk.
Thor vågnede samtidig og bad Hymer om lov til at tage med, men Hymer svarede hånligt, at sådan en splejs næppe ville være til nytte – og sikkert ville blive bange, når de kom så langt ud, at de ikke længere kunne se land.
Det svar gjorde Thor så gal i hovedet, at han nær havde slynget Mjølner i hovedet på Hymer. Men han besindede sig og sagde i stedet, at Hymer blot kunne ro så langt ud, han ville – det blev i hvert fald ikke Thor, der først bad om at vende om!
Madding til fisketuren
Thor spurgte, hvad de skulle bruge som madding. Hymer svarede, at det måtte han selv finde ud af.
Lige ved gården gik Hymers flok af okser, som han var meget stolt af – især den store tyr “Himmelbrøleren”, hans yndlingsdyr.
Thor gik roligt hen til tyren, greb den i hornene – og med et snuptag vred han hovedet af.
Det blev Hymer noget harm over, men han vovede ikke at sige noget.
Ud på havet
Hymer stødte båden fra land og satte sig i forstavnen for at ro. Thor tog også et par årer og satte sig bagest i båden – og så kom der for alvor fart på! Båden fløj hen over vandet med skumsprøjt for boven.
Efter nogen tid sagde Hymer, at de nu var nået til den fiskeplads, hvor han plejede at fange flyndere. Thor svarede, at han ville længere ud.
De fortsatte – og nu begyndte Hymer at blive nervøs. Han advarede, at de kunne støde på Midgårdsormen, men Thor nægtede at vende om.
Kampen mod Midgårdsormen
Langt om længe lagde Thor årerne op i båden og gjorde fiskegrejet klar. Han tog bådens anker og ankertov – brugte dem som krog og snøre – og satte oksehovedet som madding.
Knapt havde ankeret nået bunden, før der var bid. Et voldsomt ryk trak i linen, så Thors næver dundrede mod rælingen med et brag.
Thor blev vred. Han spændte sit styrkebælte, stemte fødderne hårdt mod bådens bund – og trak så kraftigt, at begge fødder gik gennem bådens bund. Nu stod han med fødderne på havets bund!
Han halede linen ind, og snart så han, at det var Midgårdsormen selv, der havde taget krogen. Thor holdt fast med den ene hånd, så ormens hoved blev løftet over vandet, mens han med den anden greb efter Mjølner for at slå.
Men ormen hvæsede og spyede edder og gift, så Hymer blev bleg af rædsel. I panik greb han en økse og huggede linen over, så ormen sank tilbage i dybet.
Thor kastede rasende hammeren efter ormen – og derefter Hymer over bord! Hymer måtte svømme i land, mens Thor selv vadede ind, stadig med benene gennem bådens bund.
Efterklang af en myte
Sagaen om Thors møde med Midgårdsormen er et af de mest kendte øjeblikke i nordisk mytologi. Den viser tordengudens rå styrke, vrede og ukuelige vilje – men også, at selv guder kan blive bremset af skæbnen.
Thor og Midgårdsormen mødes igen i Ragnarok, hvor kampen til sidst får sin endelige afslutning.
