Dagmarkors vedhæng - forgyldt sølv

44 x 26 mm -

Korset
Korset kan dateres til perioden 1000-1200, da det stilistisk afspejler byzantinsk smykkekunst i guld og emalje fra denne periode. Hvor korset er produceret, vides dog ikke. Det stammer med al overvejende sandsynlighed fra et smykkeværksted i Det Byzantinske Rige eller måske fra et værksted i Østeuropa, hvor man var påvirket af byzantinsk kultur. Fra begge steder kendes kors af samme type som Dagmarkorset. At det kostbare smykke efter sin ankomst til Danmark blev anvendt i de rigeste og mest magtfulde kredse, kan der ikke være tvivl om. Korset blev efter alt at dømme båret af en kvinde fra kongeslægten, som herved markerede sin sociale status og kristne tro.

Fundet i 1600-tallet
Sankt Bendts Kirke i Ringsted blev omkring 1170 opført af Valdemar den Store (1131-1182) som gravkirke for sig selv og sin slægt. I 1683 ønskede provsten Christian Blichfeld (1634-1717) i kirken at anlægge en grav til sin hustru i kirken, og derfor sløjfede man helt eller delvist to dronningegrave: Dagmars og Richizas. Dagmar var en prinsesse fra Böhmen (nuværende Tjekkiet), som blev gift med Valdemar 2. Sejr i 1205, og hun blev ved sin død i 1212 begravet i kirken i Ringsted. Richiza var Valdemar 2. Sejrs søster og havde været gift med den svenske konge, og hun blev ved sin død i 1220 også begravet i kirken. Først i 1695 blev korset indleveret til det Det Kongelige Kunstkammer. Her blev det angivet, at det skulle være fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.                                                                                  

Hvem var korsets ejer?
Påstanden om, at korset skal have tilhørt Dagmar, stammer fra indleveringen til Det Kongelige Kunstkammer i 1695, og siden har korset været kendt som Dagmarkorset. Men det er altså usikkert, om det stammer fra Dagmars grav. Det er faktisk mere sandsynligt, at det kommer fra Richizas grav, som blev mere ødelagt i 1683 end Dagmars. Endelig foreligger også den mulighed, at korset kom til Danmark via andre veje end kongeslægtens kvinder, eksempelvis gennem handel.   

Dagmarkorsets nationale betydning
I middelalderen opstod myten om Dagmar som en særlig from og smuk dronning. Hun hed i virkeligheden Margaretha men hendes tilnavn Dragomir blev fordansket til Dagmar med betydningen ”dagens mø”. De middelalderlige folkeviser hylder Dagmar og sætter hende i skarp kontrast til Valdemar 2. Sejrs anden hustru, dronning Berengaria (ca. 1197-1221), som fremstilles som hård og ond. Folkeviserne bidrog til, at Dagmar blev en af de mest berømte danske dronninger fra middelalderen, og at historieskrivere i 1600- og 1700-tallet interesserede sig særligt for netop hende. 

I 1863 skænkede Frederik 7. en kopi af korset til prinsesse Alexandra, datter af den senere konge Christian 9., da hun blev gift med Prinsen af Wales, den senere Edward 7. af England. 

I 1800-tallet og især med Frederik 7.s gave til Alexandra blev Dagmarkorset til et nationalt symbol. Det originale kors har derfor en fremtrædende plads i Nationalmuseets permanente udstillinger, og der sælges mange kopier og udgaver af korset i museumsbutikker og hos guldsmede. Det er en udbredt tradition at give piger et dagmarkors i dåbs- eller konfirmationsgave, så det findes i mange danske familier.