Hvorfor finder vi ikke flere vikingeskatte?

Vikingerne tog på plyndringstogter og stjal guld og sølv – men hvor er disse skatte i dag? Arkæologerne finder kun få af dem. Er de gemt så godt, at vi ikke kan finde dem, eller handlede vikingerne skattene ud af landet igen?

Her i Danmark finder vi store vikingeskatte

Selvom vi ikke ved præcis, hvor mange tons guld og sølv vi burde finde i den danske muld, mener vikingeforskere, at arkæologerne finder omtrent det, man kan forvente.

Danmarks største vikingeguldskat blev blandt andet fundet på en mark i Sønderjylland sidste år.

»Vi har masser af vikingeskatte, og jeg synes, at vi finder, hvad vi kan forvente. Måske skyldes jeres læsers spørgsmål, at mange mennesker har et lidt forenklet billede af vikingerne,« fortæller ph.d.-studerende Gitte Ingvardson, som forsker i Bornholms vikingetidsskatte ved Københavns Universitet.

Der findes dog historiske beretninger om meget store skatte, som man ikke har fundet endnu. Professor Else Roesdahl fra Aarhus Universitet forklarer, at en stor del af skattene aldrig kom hjem til Skandinavien. Frankerne og englænderne betalte kolossale summer i sølv til vikingerne for at undgå angreb – og mange af disse skatte er kun fundet i blandt andet England.

Vikingerne tog på togter i hele Europa

Før vi griber metaldetektoren og løber ud efter den store jackpot i “Vikingelotto”, er det værd at forstå, hvor vidt vikingerne kom omkring.

Vikingerne plyndrede stort set hele den del af Europa, de kunne nå via vandveje. De var frygtede i Storbritannien, langs vestkysten af Europa, og op ad floder som Rhinen, Seinen og Loire.
I Østeuropa sejlede vikinger ned ad de russiske floder, og selv Byzans (nutidens Istanbul) fik besøg.

Derfor finder vi i Danmark skatte med genstande fra hele verden: engelske sølvmønter, frankiske sølvbægre, slaviske smykker og store mængder arabiske mønter fra det nuværende Iran, Irak og Afghanistan.

Omverden betalte vikingerne for ikke at angribe

Når vikingerne drog på togt, varierede styrkerne fra et par skibe til store flåder med tusindvis af mænd. De plyndrede alt fra klostre til store byer – men ofte behøvede de slet ikke kæmpe.

Omkring år 1000 betalte den engelske konge Ethelred II den Rådvilde enorme summer sølv for at slippe for dem. Denne betaling blev kendt som danegæld.

»Vikingetogterne skiftede over tid fra små ’hit and runs’ til store organiserede togter,« forklarer Gitte Ingvardson.

Derfor finder vi ikke vikingeskatte i dag

Man kunne tro, at Danmark burde være fyldt med guld og sølv i pløjejorden – men sådan er det ikke. Ifølge forskerne er der flere grunde til det.

1. Mange vikinger kom aldrig hjem

Selvom vikinger plyndrede enorme værdier, tog de dem ikke altid med hjem. Mange slog sig ned permanent i England, Skotland, Normandiet, Rusland, Irland og andre steder.
De værdier, de tog, blev derfor brugt dér.

2. Vikinger interesserede sig for andet end guld og sølv

Kom vikingerne hjem, var det ikke altid med ædelmetaller. De tog alt, der havde værdi: silke, vin, pelse, slaver, madvarer og eksotiske handelsvarer.
Disse ting bliver naturligt ikke fundet med en metaldetektor i dag.

3. Skatte blev smeltet om

Kom en viking hjem med sølv, blev det ofte smeltet om til armringe, halskæder eller andre smykker. For at vi kan finde en skat i dag, skal vikingen have haft en god grund til at grave den ned – og derefter ikke hente den op igen.

Nogle skatte kan være begravet med et religiøst motiv, da man mente, at man kunne hente dem igen i Valhal.

Vikinger var ikke Hollywood-pirater

Vikingernes togter spillede en vigtig rolle i økonomien. Skatte, der kom hjem, blev brugt, delt ud eller klippet op som betalingsmiddel.
Vikinger gravede sjældent skatte ned som piraterne fra filmene – de brugte dem.

Det er sandsynligvis derfor, vi ikke finder så mange vikingeskatte i dag, som nogen måske håber.

Kilde: Kristian Sjøgren / videnskab.dk