Thors Hammer og Vikingesmykker – Et Enestående Fund fra Vikingetiden
Runer Bekræfter: Thors Hammer Er En Hammer
Runer fundet på en lille amulet formet som Thors hammer bekræfter, at den ikoniske genstand virkelig er en hammer. Denne sensationelle opdagelse blev gjort på Lolland, og teksten på amuletten lyder: "Dette er en hammer". Det er første gang, en Thors hammer med runer er fundet, og det har stor betydning for vores forståelse af vikingesmykker og symbolikken bag disse kraftfulde amuletter.
Thors Hammer Som Beskyttende Amulet
De små vikingesmykker formet som Thors hammer er længe blevet tolket som beskyttende amuletter, men der har været tvivl om, hvorvidt de faktisk forestillede en hammer. Med den nye runeindskrift på amuletten fra Lolland kan forskere nu bekræfte, at de mange fund af Thors hammere fra vikingetiden virkelig repræsenterer Thors magiske våben, Mjølner.
Vikingesmykker I Kvindegrave
Interessant nok er mange af de fundne Thors hammere placeret i kvindegrave. Disse vikingesmykker blev ikke nødvendigvis set som et maskulint symbol, men snarere som en amulet med beskyttende kraft, som kunne bæres af både mænd og kvinder. Ofte optrådte Thors hammer sammen med kristne kors for at sikre ekstra beskyttelse.
Et Fund Der Understreger Vikingernes Status På Lolland Ud over den bemærkelsesværdige Thors hammer er der fundet andre spændende genstande, der indikerer, at området omkring Købelev på Lolland var hjemsted for vikinger med høj social status. Fragmenter af smykker og andre vikingesmykker som sølvnåle og dragtsmykker tyder på, at der har været et værksted i området, hvor disse genstande blev fremstillet.
Nye Fund Af Vikingesmykker På Lolland-Falster Takket være lokale amatørarkæologers arbejde fortsætter opdagelserne af vikingesmykker og andre genstande fra vikingetiden på Lolland-Falster. Dette hjælper os med at kortlægge vikingetidens bosættelser og bekræfter, at området var lige så velstående som andre dele af datidens Danmark.
Ekstra om Thors Hammer
Sådan finder du den rigtige ringstørrelse
Sådan finder du den rigtige ringstørrelse. Når du køber din vikinge- eller historiske ring, er det vigtigt, at du vælger den perfekte størrelse.
Den må hverken være for lille eller for stor, og ringen skal være behagelig at have på. Her viser vi dig 2 metoder til at finde den rigtige størrelse.
Vi anbefaler, at du bruger dem begge for atsikre, at størrelsen bliver så præcist som overhovedet muligt. I vores butik bruger vi fingerens omkreds i mm som ringstørrelse.
Måler en ring 54 mm i omkredsen,er ringens størrelse 54. Det er den mest brugte metode i Danmark.
Hvad skal du være opmærksom på ved måling af din finger?
HævelseDet er vigtigt, at din finger har sin “normale” størrelse, når du måler den. (I varme og under graviditetkan dine fingre hæve, ved kulde kan de blive mindre.)
Mål din finger, når den har ”stuetemperatur”. Ringens bredde Også bredden har indflydelse på ringstørrelsen.De anbefalede metoder gælder for ringe med enbredde på 3-5 mm. Er din ønskede ring bredere, skal du vælge et halvt til et helt nummer større.
Har du en anden passende ring, kan den også bruges som mål.
Er du i tvivl, kan du kontakte os via mail eller telefon - så står vi klar til at hjælpe dig med at finde din helt rigtige vikingering.
Metode 1: Indvendig diameter i mm
Tag en skydelære eller en lineal og mål den indvendige diameter i mm på ringen.
Indv.diameter i mm = størrelse.
14,9 = 47 19,1 = 60
15,2 = 48 19,4 = 61
15,6 = 49 19,7 = 62
15,9 = 50 20,0 = 63
16,2 = 51 20,3 = 64
16,5 = 52 20,7 = 65
16,8 = 53 21,0 = 66
17,2 = 54 21,3 = 67
17,5 = 55 21,6 = 68
17,8 = 56 21,9 = 69
18,1 = 57 22,2 = 70
18,4 = 58 22,5 = 71
18,7 = 59 22,8 = 72
Metode 2: Indvendig omkreds i mm
Tag et målebånd og mål den indvendige omkreds af ringen i mm. Den svarer til ringstørrelsen. Er denindvendige omkreds fx 58 mm, svarer den til størrelse 58.
Har du ikke et målebånd, kan du anvende en lille strimmel papir på ca. 8-10 cm:
Rul papiret rundt, så det passer inde i ringen. Klip et lille hak i papiret, der hvor det overlapper.
Nu er det let at måle den indvendige omkreds med en lineal. 5,6 cm = 56 mm = ringmål 56.
NB: Brug begge metoder for at sikre, at du køber din vikingering i den perfekte størrelse.
- Vikingesmykker - Mere End Et Smykke -
Thor i Nordisk Mytologi: En Dybdegående Fortolkning
Thor, søn af guden Odin og gudinden Fjørgyn, er en central guddom i den nordiske mytologi. Han er ægtefælle til gudinden Sif og far til Modi, Trud og den stærke Magni, der ifølge sagaerne besidder en uovertruffen styrke. Sammen med jættekvinden Jarnsaxa, skaber Thor en afkom af bemærkelsesværdig betydning. Thor og hans familie har deres bopæl i det fornemme hus Bilskirner, også kendt som Trudvang eller Trudheim.
Thors betydning strækker sig langt ud over myternes verden. Ordet "Torden" har sin oprindelse i Thors brag, som opstår når han færdes over himlen i sin kærre, trukket af de to geder, Tandgrinsner og Tandgnost. Lynene springer fra vognen, og jorden rystes af tordenbraget.
Myterne beretter om Thors bedrifter med at dræbe jætter og bevare balance og orden i verden. Som torden- og vejrgud er han uvurderlig for både søfarende og landbrug, da han bringer regnen, afgørende for afgrøderne. Dette aspekt af Thor har en væsentlig betydning for både historie og kultur.
Adam af Breme anerkender Thor som den mægtigste af de tre guder i Uppsalatemplet. I modsætning til sin far Odin, er Thor kendt for sin forståelse og pålidelighed. Adam af Breme skriver:
"Thor råder i luften og styrer lynet, tordenen, vejr og afgrøder. I tider med fare og sult, ofrer man til Thor."
Thors Hammer Mjølner: Symbol på Kraft og Beskyttelse
Mjølner, Thors hammer, er hjertet af Thor-kulten. Den symboliserer ikke kun Thor selv, men også tilslutningen til asertroen. For at løfte Mjølner, det mægtigste våben i Asgård, benytter Thor sig af styrkebæltet Megingjord, som fordobler hans styrke. Mjølner rammer altid sit mål og vender tilbage til sin ejermand, hvilket gør den til det perfekte våben. Den bruges til at fremkalde tordenbrag og kraftige lynnedslag, og dens kraft ville sprænge området omkring Thor.
Myten om Mjølner er en af de mest kendte i den nordiske mytologi. Den symboliserer styrke og magt og er blevet bekræftet af fundet af en runesten med indgraverede runer, der tydeligt angiver det som en hammer.
I dag bærer mange mennesker Thors hammer som et smukt smykke med en rig historie. Det er også stadig almindeligt at navngive børn efter Thor og bruge navne, der er inspireret af hans. Thors betydning er blevet en integreret del af kulturarven og manifesteres i både navne og traditioner.
Som en berømt digter sagde, "Thor er ikke blot en guddom, men en uovertruffen kraft, der bringer både regn og retfærdighed."
Skrevet af Morten Pedersen
Brynhild
Der er flere forskellige versioner af historien om valkyrien Brynhild, men alle og enhver fastholder de
hendes store styrke og heltemod. I artiklen her bringer vi et udsnit af Völsunga saga – en af de mest
populære beretninger om Brynhild - Valkyrien
Völsunga saga – en fortælling om magi, kærlighed og bedrag
I Völsunga saga fra slutningen af 1200-tallet møder vi valkyrien Brynhild, datter til Budli og søster til Atli.
Kong Agnar stjal som 12-årig Brynhilds magiske svanetrøje, og hun blev tvunget til at sværge en ed af
loyalitet til ham. Senere blev Brynhild beordret af Odin til at bestemme vinderen af en kamp mellem netop
Agnar og Hjálmgunnar. Selvom hun godt var klar over, at Odin foretrak den ældre Hjálmgunnar, havde
Brynhild – pga. sin ed – ikke andet valg end at gå med Agnar.
Den beslutning fik Odin til at fordømme Brynhild til et liv som dødelig kvinde. Hun blev indespærret i et
fjernt slot bag en mur af skjolde på toppen af Hindarfjall. Her skulle Brynhild sove i en ring af flammer, indtil
en frygtløs helt kom og reddede hende. Denne helt kom i form af Sigurd Fafnersbane, som fandt vej til
slottet, hvor han vækkede Brynhild ved at skære hendes ringbrynje op og fjerne hendes hjelm. Med det
samme forelskede han sig i Brynhild, og han friede til hende med den magiske ring Andvaranaut.
Ildring og bedrag
Med løftet om sin tilbagevenden og et forestående ægteskab forlod Sigurd slottet og satte kurs mod Gjukis
sal. Gjuki, som var konge af Burgund, var gift med troldkvinden Grimhild, og hun så helst, at Sigurd giftede
sig med hendes datter, Gudrun. Derfor lavede Grimhild en magisk eliksir, som fik Sigurd til at glemme
Brynhild og i stedet gifte sig med Gudrun.
Dernæst besluttede Grimhild sig for, at Brynhild skulle gifte sig med sønnen Gunnar. Han ankom til slottet
med ambitionen om at fri til hende, men blev stoppet af ildringen, der omkransede hendes. Han forsøgte
forgæves at ride igennem flammerne, både på sin egen og Sigurds hest.
Oven på de fejlslagne forsøg besluttede han sig for at søge hjælp hos Sigurd, som stadig var under
Grimhilds forbandelse. Sigurd – forklædt som Gunnar – red igennem ildringen og giftede sig med Brynhild.
De tilbragte de tre følgende nætter sammen. Sigurd lagde sit sværd imellem dem for at markere, at de ikke
havde nogen tæt fysisk relation til Brynhild, før han byttede plads med den rigtige Gunnar. Han tog også
ringen Andvaranaut, som han oprindeligt havde givet til Brynhild, og gav den til sin egen kone, Gudrun.
Sigurd og Gunnar vendte kort efter tilbage til deres sande skikkelser
Brynhilds hævn
Nogen tid senere skændtes Gudrun og Brynhild om, hvis ægtemand der var mægtigst. Brynhild påstod, at
end ikke Sigurd var modig nok til at ride gennem flammerne, som havde omkranset hende. Gudrun gik til
bekendelse og afslørede, at det rent faktisk var Sigurd, der red igennem ildringen. Brynhild var rasende, og
Sigurd – der nu kunne huske det sande forløb – forsøgte forgæves at trøste hende.
Brynhild havde sat sig for at få hævn. Hun forsøgte at få Gunnar til at dræbe Sigurd ved at fortælle ham, at
Sigurd havde sovet med hende på Hidarfjall, hvilket han ellers havde svoret, han ikke ville.
Gunnar og hans bror Hǫgni var bange for selv at dræbe Sigurd, da de havde svoret en ed af broderskab til
ham. Derfor opildnede de deres lillebror, Gutthorm, til at gøre det af med Sigurd ved at give lillebroren en
magisk eliksir, som gjorde ham rasende. Mens Sigurd sov, sneg Gutthorm sig ind på ham og iværksatte et
dødeligt angreb. Men mens Sigurd var ved at dø, kastede han sit sværd og dræbte samtidig Gutthorm.
Brynhild fortsatte hævnaktionen ved at dræbe Sigurds treårige søn, og til Sigurd begravelsesbål kastede
hun sig selv ind i flammerne, så de alle rejste sammen til dødsriget Hel.
Andre versioner
Som nævnt findes der forskellige udlægninger af fortællingen om Brynhild. En af dem finder vi i eddadigtet
Sigurðarkviða hin skamma, hvor Gunnar og Sigurd belejrede slottet tilhørende Atli, som var Brynhilds bror.
Atli tilbød sin søsters hånd i bytte for våbenhvile, hvilket Gunnar tog imod. Brynhild havde imidlertid svoret,
at hun kun ville gifte sig med Sigurd, så hun blev snydt til at tro, at Gunnar faktisk var Sigurd.
En anden spændende passage med Brynhild i fokus er eddadigtet Helreið Brynhildar. På vej til dødsriget
stødte hun på den kvindelige kæmpe Gygr, som beskyldte Brynhild for at have fulgt en amoralsk levevej.
Brynhild fortalte sin livshistorie, og hun forsvarede og retfærdiggjorde sine handlinger over for kæmpen.
Hun beskyldte burgunderne for at have bedraget hende, og hun håbede på at kunne tilbringe efterlivet
sammen med Sigurd.
I det tyske epos om nibelungerne var Brynhild dronning af Isenland. Her blev hun slået i tre krigslignende
spil af Gunnar, som dog fik hjælp af Sigurd, der til lejligheden havde iført sig en usynlighedskappe.
I det første spil kaster Brynhild et spyd mod Gunnar. Spyddet var så tungt, at tre mænd knapt nok kunne
løfte det, men den usynlige Sigurd fik det ledet væk fra Gunnar. Dernæst kastede Brynhild en kampesten så
tung, at den krævede tolv mand at løfte, fra tolv favnes afstand. Til sidst sprang hun over selv samme
kampesten. Med hjælp fra usynlige Sigurd slog Gunnar dog Brynhild i alle tre spil og giftede sig med hende.
Ifølge Völsunga saga bar Brynhild på Sigurds datter, Aslaug, som senere giftede sig med Regnar Lodbrog.
Det kan virke overraskende, da flere versioner af digtet hævder, at Brynhild og Sigurd aldrig lå sammen.
Ovenstående er blot nogle af de mange spændende fortællinger fra Völsunga saga. Hvis du kunne tænke
dig at læse mere om spændende symboler og karakterer i den nordiske mytologi, kan du i vores
artikelsektion finde fortællinger om bl.a. Ægirs Hjelm, Fenrisulven eller Midgårdsormen.
Artiklen er skrevet af Odins Klinge teamet 12-08-2021
Og derefter Tilføj til startskærmen. 