VIKINGEBOOMET I DANMARK

Skrevet af Morten Pedersen - Kilder: DR Gejst, Roskilde Museum, mus.dk, Moesgård Museum, videnskab.dk

Vikingetiden hitter i bøger, på film og i computerspil. Vikingemuseerne landet over melder nye, høje besøgstal, og de mange vikingemarkeder har sommeren over været velbesøgte.

Men hvorfor? Det vil jeg undersøge nærmere.

Første gang jeg stødte på den nordiske mytologi var i tegneserien “Valhalla”, som jeg senere også så som tegnefilm. Og hvilket sejt univers! I starten af 1980‘erne begyndte min far at sælge forskellige thorshammere i sin butik, og nu, 25 år senere, sidder jeg her og forhandler de selvsamme smykker, og jo mere jeg læser om mytologien, des mere fascineres jeg af den. (se vores legendariske Thors hammer her. 

“Valhalla”, den legendariske tegnefilm fra min barndom, er netop blevet genindspillet. Det er bare et af mange tegn på den store interesse, der lige nu bølger ind over Norden - og det er sikkert også vældig profitabelt. Den nye, store spillefilm om vores nordiske guder havde et, set med danske øjne, kæmpe budget på 34 millioner kroner.

Instruktøren Fenar Ahmad, der kom til Danmark som 5-årig, har selv skrevet manuskriptet. Da han så tegnefilmen som 7-8-årig, faldt han nemlig for sagaen og historierne, gudernes kræfter og deres styrke, forbundet med naturen. Under indspilningen følte Ahmad ikke presset komme fra store milliardproduktioner som “Ringenes Herre”, “Game of Thrones” eller “Vikings”, men derimod kom presset fra Peter Madsen - skaberen af tegneserien “Valhalla”, fra myterne og dem, der dyrker asetroen. Ahmad mener, at vores nordiske mytologi er blevet presset af store pengemaskiner og filmisk er blevet uigenkendelig, med store rumskibe og ændringer i sagaerne, der passer bedre ind i Hollywood - en kritik, jeg bestemt også kan støtte op om. Ahmad ønsker at fortælle den legendariske Valhalla-historie, som vi alle er vokset op med og som er elsket af mange. Hans film vil forhåbentlig ikke skuffe os. Den får premiere næste efterår.

Filmen er et af mange tiltag med vikingerne i fokus. Sara Heil Jensen fra Moesgaard Museum har i de sidste seks måneder set et regulært boom af vikingerelaterede bøger: “Vikingeskibe”, “Vikingerne i Europa”, “Vikingerne som krigere”, “Vikingernes myter” og “Flet dit hår som vikingerne”. Hendes indtryk er, at ordet ”viking” uden på bogen fremmer forlagenes lyst til at udgive den. Dette gælder også for børne- og ungdomslitteraturen. Den nordiske mytologi sidder i højsædet, f.eks. “Odins barn” og “Ravnenes hvisken”, begge vældig gode og anbefalingsværdige bøger.

Ligesom med litteraturen har vikingerne erobret både film og TV. Milliardproduktioner som “De tre superhelte”, “Thor” fra Marvel og HBO’s “Vikings”, sidstnævnte i gang med femte sæson, har fået kæmpe succes.

Endda vores danske, vikingeinspirerede sang, “Higher Ground” af Rasmussen, opnåede en niendeplads ved årets Internationale Melodi Grand Prix, selvom den er ret poppet.

Det p.t. mest populære onlinespil Fortinet, med mere end 125 millioner brugere på verdensplan, har netop lanceret den nye platform Ragnarok. Det skal nok også blive en succes.

Sara Heil Jensen fortæller, at det bestemt ikke er første gang, vi oplever et vikingeboom:

• • Første gang i slutningen af 1870’erne, da unionsriget faldt sammen og Danmark tabte Norge
• • Anden gang i 1920’erne - 1930’erne i forbindelse med 1. verdenskrig

Grunden til den nuværende stigende interesse skyldes iflg. Heil Jensen Brexit og Europas grænser, som er i opløsning, samt presset på EU som union. Alt dette kan medføre, at vi i Nordeuropa lige støver os og vores identitet af, rykker lidt tættere sammen og finder en fællesskabsfølelse gennem vores forfædres historier. Et andet sted, der er sket et stort boom, er i tilmeldingen til vikingelandsbyerne. Her er der en del mennesker, der vælger at tilbringe en uge af deres sommerferie i en vikingelandsby og leve som vores forfædre. En af dem, Lars Troels Møller, er ikke så fascineret af asetroen som af alt det, vikingerne står for - bl.a. eventyrlyst og handlekraft, og det prøver han at tage med i sit moderne liv efter ferien. Bare det at kunne tage nogle værdier med fra 900-tallet, er en fascination i sig selv.

Vikingeferiebørnene kalder myterne og fortællingerne, og hvordan de kan hænge sammen med deres hverdag, gode og seje. Måske overraskende synes de, at det er fedt ikke at sidde foran mobil eller tablet. Tværtimod - at opleve noget nyt uden brug af moderne teknologi er vigtigere for disse moderne vikingebørn. Noget jeg tror mange moderne familier gerne vil opleve.

I genindspilningen af Peter Madsens tegnefilm “Valhalla” spilles Thor af Roland Møller. Han har uden tvivl et forhold til den nordiske mytologi: Hans arme er oversået af tatoveringer, som alle er inspireret af den nordiske mytologi, og nu får de deres eget liv i den nye film. Han kan lide mytologien, bl.a. pga. de mange, også kvindelige, guder og at alle disse guder har fejl, hvilket man ikke ser i andre religioner. Balder er enormt forfængelig, Thor er lidt af en hidsigprop og kan godt lide at slås, Odin er meget begærlig og styrende. Der ligger små moralske budskaber mellem linjerne, som vi kan bruge i vores moderne hverdag.

Iflg. Sara Heil Jensen kan den nordiske mytologi bruges til at bekræfte, at verden ikke er så sort-hvid som ofte påstået. Den er meget nuanceret og handler bl.a. om begær, længsel, jalousi og bedrag, der ellers er tabubelagte områder og bliver holdt uden for religionerne. På denne måde er den er lettere at tro på og forholde sig til, for små som store mennesker.

Jagten på vores forfædres tabte smykker har de senere år medført en vældig stigning i detektorer rundt om i landet. Her bruger helt almindelige danskere utallige fritidstimer på landmandens nypløjede marker i håb om at finde nogle efterladenskaber fra fortiden, og de mange nyfundne bosteder, guldskatte, mønter og andet godt fra det sidste år taler deres eget sprog. Der bliver fundet så meget, at Nationalmuseet, der modtager genstandene, ikke længere kan følge med. Tænk at være den første til at røre en mønt, et sværd eller et smykke siden år 900! Denne følelse er nok for stor til at kunne beskrives.

Pga. disse fund skal vi endda ændre historiebøgerne, bl.a. mht. musikken i vikingetiden, religionen i bronzealderen og Ribes faktiske grundlægningstid. Nogle store og vigtige ændringer, som vil give os et mere retvisende billede af vores forfædre og en bedre mulighed for at tage deres værdier med i vores moderne og travle hverdag.

Jeg vil runde af med at sige, at jeg er glad og taknemmelig for, at vi i Danmark har et blomstrende forhold til vores forfædre. Og at vi i vores moderne samfund stadig kan finde glæde, inspiration og fascination ved de nordiske guder, vikingernes liv og vores fælles kulturarv og hvordan man kan tage værdier fra 900 e.kr. med ind i det 21. århundrede.

Tak fordi du læste med.