YGGDRASIL - LIVETS TRÆ

Yggdrasil: Livets Træ i Nordisk Mytologi

I den nordiske mytologi indtog verdenstræet Yggdrasil, også kendt som livets træ, en afgørende plads. Dette majestætiske træ voksede midt i verden og havde rødder, der strakte sig ud til forskellige verdener. Den ene rod nåede Asgård, hjemmet for aserne; den næste strakte sig til Jotunheim, hjemsted for jætterne; og den tredje rod ledte til Hel, dødsriget.

Under hver rod flød en kilde. Under roden til Jotunheim lå Mimers brønd, fyldt med visdommens vand. Det var her, jeg ofrede mit ene øje og erhvervede al dens visdom. Under roden til Asgård fandtes Urds brønd, et helligt sted hvor guderne samledes. Urd, en af de tre norners, kendte verdens skæbne og rådede over godt og ondt i menneskelivet. Det var fra Urds kilde, at nornene dagligt hentede vand til træet, og duggen fra træets blade holdt jorden grøn.

Dybt nede ved Yggdrasils rødder lå helvedesbrønden Hvergelmer, hvor Nidhug gnaskede i træets fundament.

I træets top sad ørnen Hrasvelgr, også kendt som Ligslugeren, der i virkeligheden var en jætte forklædt som ørn. Med sine vingeslag kunne han fremkalde storme og stærke vinde. Over ørnen tronede Vedrfolner, høgen der var blegnet af vind og vejr og hvilede på toppen af verden.

Det lille egern Ratatosk farede op og ned af træets mægtige stamme, og det spredte skænderier mellem ørnen og Nidhug.

De fire hjorte, der strejfede omkring på træets grene og spiste de friske skud, symboliserede for menneskene de fire årstider.

Ved træets fod hvilede seks store og mange små slanger.

Ifølge myterne ville Yggdrasil under Ragnarok, verdens undergang, blive revet op og brændt.

Yggdrasil og Vikingernes Ritualer

I vikingetiden blev der afholdt mange ceremonier og ritualer omkring livets træ. Omkring år 1070 skrev Adam af Bremen om blotet, der fandt sted i offerlunden ved det hedenske tempel i Gamla Uppsala. Hvert niende år samledes provinser her for at fejre en religiøs fest. Alle var forpligtede til at bringe offergaver, herunder ni levende hankøns væsner som hunde, heste og endda mennesker. Disse blev hængt op i den hellige lund, og deres blod blev ofret til guderne, mens deres kroppe blev givet til livets træ. Det blev troet, at alle træerne i lunden besad guddommelige kræfter som følge af ofrenes død og forrådnelse.

Yggdrasil i Kunst og Kultur

Blandt de mest overbevisende vidnesbyrd om livets træ stammer fra et fragment af en billedvæve frise på det store Osebergskib fra Vestfold, dateret omkring år 850. På dette fragment er et stort træ afbildet med en række menneskelegemer hængende fra det. Træet er fremstillet som en slags snoreværk eller fletværk og blev betragtet som et symbol på dødsguden og andre guddomme med magten til at binde, befri og råde over liv og død.

Yggdrasil og Odin

Ofring til Odin involverede hængning, herunder tilfangetagne fjender og skjalde. Dette gav Odin tilnavnet "Den Hængtes Gud". Der er en tæt forbindelse mellem Odin og Livets træ, tydeliggjort af navnet Yggdrasil, der betyder Yggs hest. Odin ofrede sig selv ved at hænge i ni dage og ni nætter i træet for at opnå kraft fra det og blive den største af guderne.

Livets Træ og Kristendommens Indflydelse

Da Harald Blåtand omkring år 980 rejste Jellingestenen for at kristne danerne, blev Jesus afbildet korsfæstet på stenen. Spørgsmålet er, om datidens mennesker så Jesus på samme måde som vi gør, eller om de lagde vægt på, at han befandt sig i en grenflet. Dette kan føre tankerne hen på livets træ og Odins selvofring. Jellingestenen kan således rumme skygger af en virkelighed, der tilhører en anden tro.

Tak fordi du læste med. Dette afsnit er baseret på bogen "Skygger af en anden virkelighed - Oldnordiske myter" af Lotte Hedeager.