ODIN - ASERNES KONGE

Odin i Nordisk Mytologi

Odin, kendt som alfaderen og kongen af aserne, er mere end blot disse titler. Han udgør selve urshamanen, mesteren af sejd (trolddom). De ni magiske evner, som Snorre tilskriver denne mægtige guddom, er en indikator på hans ubegrænsede kræfter og uovertrufne magt. Disse evner vil blive udforsket yderligere i 2. del om Odin - Asernes Konge.

Odin er kendt som rasendes gud, hvis navn bærer betydningen af 'raseri' og 'vildskab'. Dog strækker hans indflydelse sig langt ud over disse aspekter.

Med over 200 navne, hver med unikke betydninger, indtager Odin mange forskellige roller i den nordiske religion. Han er folkets præst, kunstneren af runer, lovgiveren, lægen, fremtidsskaberen, herren over krigen og krigerne samt digteren og skjaldefaderen.

Odin er herre over mange aspekter af verden, herunder dødsriget, krig, inspiration, magi og visdom. Han er den ultimative troldmand eller sejds og besidder visdom, der overgår ethvert andet væsen.

Selvofring og Kræfter

For at opnå sine magiske kræfter gennemgik Odin utallige prøvelser og ofrede en del af sig selv. Dette omfattede ofringen af sit ene øje til Mimers brønd for at erhverve al eksisterende visdom. Yderligere lod han sig gennembore med et spyd og hængte sig fra verdenstræet i ni stormfulde dage og nætter. Disse lidelser resulterede i en dybtgående visdom, en magisk beherskelse af runer og kraftfulde tryllesange. Med runekunsten kan Odin tvinge enhver hængt mand til at tale, og dermed kommunikere med de døde.

Odin som Krigsgud

Odin spiller en afgørende rolle som krigsgud for vikingerne. Han har udformet strategierne for slaget ved Ragnarok og betegnes som den store krigsstrateg. Vikingerne sværger troskab til Odin før krig og sejr, og beretninger om menneskeofringer til ham inden større slag er velkendte. Vikingerne tror, at Odin skjuler sig et sted på slagmarken og afgør hvilken kriger der skal dø, og hvem der skal sejre. Før en kamp lyder ofte ordene: “Óðinn á yðr alla” (Odin ejer jer alle), som bekræfter at udfaldet af kampen er besluttet på forhånd.

Andre Beretninger

Ifølge Ynglingesaga, Kapitel 7, var Odin den største urshaman, der kunne skifte form og udføre sejd. Dette tillod ham at vide om mænds skæbne og fremtid, samt at påvirke død, ulykke og sygdom. Trolddommen blev dog betragtet som umandig og blev derfor undervist til gudinderne.

(Kilder til denne fortælling: "Skygger af en anden Virkelighed - Oldnordiske myter" af Lotte Hedeager, og "Vikinger i Krig" af Kim Hjardar & Vegard Vika.)