Tung regn afslørede forhistorisk fund: Arkæolog overrasket over bronzesmykker i Toftlund.
Den store udgravning, som arkæologer fra Haderslev Museum er ved at blotlægge i Toftlund, fortsætter en uge længere end planlagt. I den forløbne uge medvirkede tung regn til, at forhistoriske bronzesmykker blev blotlagt. Arkæolog er glædeligt overrasket over fundet.
Regnen afdækkede et flot fund i Toftlund. Arkæolog kalder fund for "helt i top". Der blev fundet to armring og en halsring i en såkaldt fladmarksgrav fra bronzealderen. Foto: Museum Sønderjylland/Mette Arenfeldt
TOFTLUND: Historien kan noget. Og i Toftlund mellem kirken og Brundtlandcentret er historien blevet meget levende.
Arkæologer fra Museum Sønderjylland Arkæologi i Haderslev har gennem de sidste to uger gravet i den 3000 kvadratmeter store udgravning. Det var egentlig meningen, at arkæologerne i weekenden skulle indstille arbejdet i Toftlund. Men nye fund er blandt andet medvirkende til, at arkæologerne også i den kommende uge vil være at finde på pladsen.
Udgravningsleder Mette Arenfeldt var allerede i starten af udgravningen positivt overrasket over, at der blev fundet en god håndfuld såkaldte fladmarksgrave, nogle langhuse fra vikingetiden og en halv snes grubehuse. Blandt andet blev der fundet en flot ravperle i en af de velbevarede grubehuse.
Men i løbet af den forgangne uge blev udgravningslederen yderligere overrasket på den gode måde. Et kraftigt regnvejr medførte andet end våde arkæologer.
Det regnede kraftigt, og regnen afdækkede nogle bronzesmykker. Vi havde gæster på pladsen, og det var dem, der opdagede smykkerne, "Se, der ligger da noget dér", fortæller hun.
×
Tryk på ikonet for at installere denne webapp på din iPhone/iPad. Og derefter Tilføj til startskærmen.