Skip to main content
cookie
 x 
Kurv - 0.00 kr.

Kurv

Tom kurv

 

 

FENRISULVEN LÆNKES 

Guldbrakteat tyr fenris

 

Vogt dig for ulven, der lurer i natten;
lyt, hvor den trækker og prøver sin lænke.
Stille, men rasende hævngerrig er den;
ønsker så inderlig tænder
at sænke i guder og mennesker,
hør, hvor han tude!
Vogt jer for Fenris, han venter derude.

 

Loke fik tre meget specielle børn med jættekvinden Angerboda. Det ene var en rigtig sød ulvehvalp, som han tog med til Valhal. Her fik den lov til at vokse op. Hvalpen hed Fenris.

Men Fenrisulven voksede og voksede, til helt overnaturlig størrelse. Den blev så stor, at selv guderne blev skræmte, og de blev enige om at lænke Fenrisulven for bedre at kunne styre den. 

Guderne fik smedet en lænke, så stor og tung, at det kun var Thor, der kunne bære den. Fenrisulven var ikke begejstret for at blive lænket, men Thor lokkede: Hvis Fenris kunne sprænge lænken, ville han blive berømt som verdens stærkeste ulv.

Fenrisulven


Så fik Fenris kæden bundet om halsen, og han spændte kun at musklerne en smule, før der fløj stykker af kæderester gennem luften.
Guderne prøvede med en endnu større og stærkere kæde, men lige meget hjalp det.

Så blandede jeg mig: Der måtte bruges magi for at lænke Fenrisulven. Jeg bad dværgene om at lave en speciel lænke, kaldt Gleipner. Den og skulle laves af støj fra kattepoter, kvindeskæg, bjerges rødder, bjørnesener, fulgespyt og fiskeånde og var umulig at rive over.

Men da Gleipner var færdig, var Fenrisulven blevet mistænksom og ville ikke lænkes igen.

Tyr var den eneste, der var modig nok til at lokke Fenrisulven på ny. Han lovede, at dette ville blive den sidste test for at prøve ulvens styrke. Fenrisulven var meget mistroisk og gik kun med til at prøve rebet på en betingelse: Som pant skulle Tyr sætte sin arm i hans mund imens.

Men da rebet holdte og strammede om halsen, smækkede Fenris sine kæber sammen, og Tyr mistede sin hånd. Men Fenrisulven var nu lænket med Gleipner i en hule i Jotunheim. Og her bliver den stående til Ragnarok, hvor den vil slippe fri, rasende og ude på hævn. Indtil da hyler den i hulen af raseri.

For at forhindre, at den snapper efter guderne, har de sat et sværd på tværs i gabet på den. Fenris kan derfor ikke lukke munden, og fråden danner en rivende flod, som løber gennem Jotunheim.

Som Vølvens spådom senere fortæller, skal Fenrisulven slås mod de stærkeste aseguder ved Ragnarok, og i denne kamp vil Fenrisulven sluge mig, hvorefter min søn Vidar vil kaste mit spyd og dræbe ulven.

..............................................................................................

Selve historien om Tyr og Fenrisulven findes i Gylfaginning i den yngre Edda. Den omtales i Lokes skænderi i den ældre Edda.


 

× Progressive Web App | Add to Homescreen

Tryk på ikonet for at installere denne webapp på din iPhone/iPad. Progressive Web App | Share Button Og derefter Tilføj til startskærmen.

× Installer webapp
Mobile Phone
Offline - Ingen internetforbindelse
Offline - Ingen internetforbindelse