- RUNER - 

De runer, vi bruger til vores smykker og vores nye logo, er fra det ældre Futhark runealfabet, som består af 24 tegn. Runealfabetet er opkaldt efter dets første seks tegn: F – u – th – a – r – k.  Det var det første runealfabet, mennesket brugte i jernalderen - den tidlige vikingetid. I løbet af den sene del af jernalderen blev futharken forkortet til 16 tegn, som også gælder for vikingetidens futhark. Det blev kun brugt i Norden, men man har fundet tegnene i England, Rusland og Grønland, indhakket af udrejste vikinger.

- SE ALLE VORES RUNE SMYKKER HER -

Runerne er lydtegn ligesom vores bogstaver. Den enkelte runes navn begynder med den lyd, som runen betegner: F.eks. hedder m-runen *mannaZ, der betyder "mand, menneske", og d-runen *dagaZ betyder "dag". Selve ordet “rune” betyder både tale, sang, skrift og kunst.

Romerrigets store indflydelse i Europa i det 1. årh. har lagt grundstenen for vikingernes runer i områder med germanske stammer. De allertidligste runeindskrifter blev fundet omkring år 150 e.Kr. i de gammeldanske områder (Danmark, Slesvig og Skåne), og i Danmark blev det ældre futhark med 24 runer brugt i den allerseneste del af jernalderen, hvor man rejste runesten i Danmark.

Vores kendskab til runerne stammer fra indgraveringer i store sten, også kaldet runesten, fundet i hele Norden. De beretter om vores forfædres tid og findes ved gravpladser, veje, broer eller vadesteder til minde om de døde. Heroppe i Norden har runerne en speciel udvikling og en meget lang levetid.

Selve runeskriften blev brugt i jernalderen, vikingetiden og middelalderen. Både sproget og runerne ændrede sig gevaldigt gennem de 1.000 år, det blev anvendt. Selvom man i middelalderen begyndte at bruge latin, levede runeindskrifterne videre, som hemmeligt skriftsprog eller mærkværdige detaljer.   

I Sverige findes langt de fleste runer,  og et besøg til Uppland med sine runeindskrifter på jordfaste stenblokke og klippefladerer er absolut et besøg værd.

Her i Danmark findes der ca. 150 runesten eller fragmenter deraf. De kan dateres tilbage til ca. år 500 e.Kr., og de er udelukkende blevet lagt af det øverste samfundslag.
Helnæsstenen og Glavendrupstenen er rejst længe før Kong Haralds store Jellingsten.
På Bornholm fortsatte runestenstraditionen længere end på fastlandet og ophørte helt i 1.000-tallet.
Derudover er der blevet fundet runeindskrifter på mønter, dragtspænder, våben og redskaber fra jernalderens fyrsteområder samt korte indskrifter på dagligdags genstande fra vikingetidens byer og handelspladser.
Vikingerne har altså brugt runerne i det daglige og til ceremonier og ritualer.  I Norge og Sverige rejste man runesten ved gravpladserne allerede i jernalderen.

Med kristendommen vandt en ny gravskik frem i samfundet, hvilket resulterede i et stop af runesten, som vi kendte dem. Nu blev de anvendt på kristne gravpladser, og indskrifterne blev først foretaget med runer, senere med latinske Majuskler. I Norge brugtes runeskrift og latin side om side i mange år, inden latinen vandt.

I skemaet kan du se de 24 forskellige runer, deres betydning og magiske kraft. 

- SE ALLE VORES RUNE SMYKKER HER - 

 - Mere End Et Smykke -