10 steder, man har fundet vikingernes runer. 

"Rune" stammer fra det nordiske ord for mystik. Heller ikke efter udviklingen af et alfabet har disse fantastiske staver mistet deres mystik.
Nogle blev brugt som advarsel, andre til at fortælle om faldne krigere. 

Runer kan skrives i enhver retning og har en eksistentiel rolle i vores nordiske identitet, fortællingerne om vores forfædre og deres eventyrlyst. 

Her top 10'en over steder, man har fundet runer:

10 Harjas Kam 

Denne kam af knogle har muligvis tilhørt en mand ved navn Harja for omkring 1850 år siden. Den er blevet fundet i Vimose på Fyn og lagt i mosen omkring 150 e.Kr.
Dens runeindskrift er den ældste, vi kender, og mandsnavnet Harja er dermed det ældste personnavn, vi kender fra vores oldtid.

Det ældste kendte alfabet fra Norden er runealfabetet 'futhark', der består af 24 tegn. Alfabetet er opkaldt efter de første seks runer i alfabetet, og inspirationen til det stammer fra Middelhavet, hvor man i den romerske jernalder har brugt det latinske alfabet.

Kammen fra den romerske jernalder kan ses i rum 19 på Nationalmuseet.

9 Rök runestone

Rökstenen er en kendt runesten fra Östergötland i Sverige. Granitstenen er cirka 382 cm høj (deraf 125 cm under marken), 138 cm bred og mellem 19 og 43 cm tyk.
Rökstenen indeholder verdens længste runeindskrift.

I 1100-tallet blev Rökstenen brugt som byggemateriale til en væg i en stenkirke. Derfor var kun forsiden synlig. Da man i 1862 tog stenen ud af kirken, opdagede man, at granitblokken også havde runer på bagsiden, begge sideflader og på toppen.

De anvendte runer er en blanding af kortkvistruner, lønruner, en kombination af yngre og ældre runer samt svært læsbare tegn.

8 Vadstenabrakteaten

Vadstena er en brekteak af guld med runer fra 500 s 1774, fundet i Vadstena region.

Motivet på forsiden viser et menneskehoved på ryggen af et dyr, over dem en fugl. Billedet er omgivet af en tekst, der skal læses fra højre mod venstre (ᚠᚢᚦᚨᚱᚲᚷᚹ ᛬ ᚺᚾᛁᛃᛇᛒᛘᛋ ᛬ ᛏᛒᛖᛗᛚᛜᛟᛞ): fu þ arkgw: hnije / P R / zs: tbeml N O (d). Ordet tuwatuwa er skrevet før futhark. 

Brakteaten blev stjålet i 1938 fra Statens historiske museum og er ikke dukket op igen. 

En anden stempel-identisk brakteat - Mariedammbrakteaten - blev fundet før 1906.

7 Codex Runicus 

Codex runicus er en runehåndskrift på 101 blade af skind (velin) fra ca. 1300 og indeholder en af de ældste og bedst bevarede versioner af Skånske Lov samt andre, mindre tekster.

Håndskriftet forsvares i Den Arnamagnæanske Samling (AM 28,8°) i København og er enestående for nordiske lovtekster. Den mest kendte er noderne til melodien "Drømte mig en drøm i nat", der i over 50 år er blev brugt som pausesignal af Danmarks Radio.

6 Unikt fund af runepind

Selvom udgravningen under I. Vilhelm Werners Plads i Odenses centrum er afsluttet, dukker der stadig nye fund op, der bringer os tættere på middelaldermennesket, end vi turde håbe på. I efterbearbejdningen er der dukket ikke bare 1, men 3 små stykker træ op, der skulle vise sig at være det første fund af en runepind fra en dansk byudgravning i mere end 50 år.

5 Den Høje Odin amulet fra Lolland 

En usædvanlig guldskat, dukket op på Lolland-Falster, nemlig ved Magletving på det nordvestlige Lolland, indeholdt bl.a. en Odin-amulet – eller brakteat – i form af en lille, rund, tynd guldskive med en dekoreret forside, indrammet af en perlet guldtråd og forsynet med en øsken, så man har kunnet bære den i en snor eller kæde om halsen.

Guldbrakteaten viser en stor mands ansigt, der svæver over en hest. Motivet er kendt fra andre brakteater og formodes at være Odin, gudernes konge. Dette er baseret på andre fund af denne type brakteat, hvor der ud over motivet befinder sig en runeindskrift med ordene »Den Høje«, ét af Odins kaldenavne, der er kendt fra vikingetiden. 
Det gør denne guldbrakteat særligt spændende, at den er en af de tidligste afbildninger af nordisk religion, asatroen. Derfor må Odin også tolkes som shaman. 

4 En forsvunden runesten 

Ved installationen af en lynafleder ved en kirke i Hagby/Sverige opdagede arbejderne en gammel runesten, der senere blev dateret til midten af ​​det 11. århundrede. Stenen er 1,8 meter lang og 1,3 meter bred, og eksperter mener, at den er et mesterværk, arbejdet i særklasse. Selvom stenen ikke er underskrevet, svarer runerne til opdagelser, der tilskrives det 11. århundrede. Kun en sand mester i stenhugning har været i stand til at takle et projekt som denne sten.

Runestenen har været forsvundet i næsten 200 år. Den kan ses i 1700-tallets skildringer af den oprindelige kirke, der stod på stedet, men da man i 1800-tallet rev den gamle middelalderkirke ned og byggede en ny, blev stenet listet som "missing".

3 Ydby stenen

Denne runesten har været pist væk, forsvundet på et tidspunkt mellem 1767 og 1841, hvor landskabsmaleren R.H. Kruse forgæves forsøgte at finde den.
I 2016 viste det sig, at familien Kappel i Boddum ganske uvidende gennem mere end 20 år havde drukket kaffe på terrassen, som bestod af et stort stykke af Ydby stenen. En dag bemærkede en gæst, at det da godt kunne ligne noget af en runesten.
To yderligere fragmenter er siden blevet fundet i stenlægningen af en opkøbt gård i nærheden.
Der mangler stadig stykker af stenen, så jagten efter de sidste bidder fortsætter ved Ydby.

På stenen står: Þōrgīsl satti ok syniR Lēfa ī stað þannsi stēn øftiR Lēfa - Troels satte sammen med Leves sønner på dette sted stenen efter Leve.

2 Runer i Tyrkisk moske