På et højtliggende punkt lige syd for Fredericia har arkæologer gennem de seneste år udgravet resterne af en stærkt befæstet stormandsgård - som kan ses som en borg, når man ser på stedets beliggenhed.

Befæstningen stammer fra tiden omkring de danske konger Godfred og Harald Klak i begyndelsen af 800-tallet, hvor Danmark blev invaderet sydfra.

Danernes konger mødte modstand

I foråret 815 e.v.t. sendte den frankiske kejser Ludvig den Fromme (814-840 e.v.t.) en hær af saksere og abodritter af sted for at besætte Jylland.

Målet var at bekæmpe danernes konger.

Efter kong Godfreds (799-810 e.v.t.) sønner var kommet til magten, ville de ikke anerkende freden ved Frankerrigets grænse ved Ejderen (flod i Slesvig-Holsten).

Eksilkongen Harald Klak (død 842 e.v.t.) var med til at opildne konflikten på kejser Ludvigs side. Tropperne nåede til Lillebælt, men måske blev de standset af en befæstet borg ved Lillebælt. Alternativt hærgede de den og brændte den ned.

800-tallet og de tidlige konger

Rammen for disse begivenheder begynder allerede i 808 e.v.t., hvor kong Godfred udbygger Danevirke, Nordens største forsvarsværk og fortidsminde, i nærheden af Ejderen mod frankernes kejser Karl (768- 814 e.v.t.).

Men i 810 dør Godfred pludseligt. Godfreds efterfølger, Hemming, indgår en fredsaftale med frankerne i 811.

Hemming dør dog i 812, og der opstår en strid mellem Godfreds sønner og en tidligere kongeslægt, Harald Hildetands (705-770) efterfølgere.

Efter Hemmings død i 812 kæmper Harald Røriksøn, også kaldet Harald Klak og hans broder Reginfred (død 813) mod Godfreds sønner.

Harald og Reginfred bliver valgt til kongemagten i 812, og Godfreds sønner drager i eksil i svearnes (svenskernes) rige.

Men da der opstår ufred i de nordlige provinser i Vestfold i Norge, benytter Godfreds sønner, Horik den I (813-854) og hans bror Rolf sig af lejligheden til at vælte Harald og Reginfred af tronen i 813 sammen med den myteomspundne Ragner Lodbrog, der måske var ældste søn af kong Sigurd Ring, kong Godfreds forgænger og Godfreds bror.

Ragner Lodbrog er af det yngre publikum bedre kendt fra den verserende serie 'Vikings' på HBO. 

Udgravningen ved Erritsø i 2006 set mod syd med udsigt til Lillebælt og Kolding Fjord. (Foto: Vejle Museerne)

Svage konger i danernes rige.

Harald Klak må drage i landflygtighed. Men det lykkes ham at overtale den uerfarne Kejser Ludvig, efterfølgeren til Karl den Store, der dør i 814, til at sende tropper op i Jylland i 815.

Haralds mission lykkes i 819 hvor han bliver medkonge sammen med Horik, indtil han igen afsættes i 827 og forbliver i eksil til sin død i sit grevskab i Rüstringen.

800-tallet er ganske konfliktfyldt, hvilket vi ikke kan gå i detaljer med her, men især fra 873, hvor Horik den II forsvinder lidt pludseligt fra kilderne, regeres danernes rige af flere svage konger. 

Frankerne drog hjem uden kontakt med danernes hære

Efter hvad der berettes i de frankiske rigsannaler lykkedes det ikke kejser Ludvigs tropper at få kontakt med danernes hær og flåde i 815.

Efter syv dages rejse nåede de til det, vi tror kunne være Lillebælt. De ventede her i tre dage, mens Godfreds sønner med en flåde på 200 skibe havde lagt sig tre mil borte, ifølge annalerne »på en ø, der lå tre mil borte fra fastlandet.«

Styrkerne drog »efter at have hærget hele det omliggende land og af befolkningen at have fået stillet fyrre gidsler, tilbage til kejseren i Saksen.« 

De nåede Paderborn (som ligger ca. mellem Köln og Hannover) i juli.

En romersk mil er ca. 1,5 kilometer. Tre mil passer således med, at det kan have været ved Lillebælt, syd for Erritsø og Kolding fjord.

Også afstanden fra Paderborn passer ganske godt med syv dagsrejser med en hær.

De udgravede dele af Erritsø-gården og befæstningen med voldgrav, palisaden og den centrale halbygning. De farvede områder uden for udgravningsfeltet er kortlægning med avanceret georadar - en målemetode, der bruger radarsignaler til at kortlægge objekter eller strukturer i jord eller konstruktioner. (Foto: Vejle Museerne, grafik Christian Juel)

Hvor tæt var frankerne på den befæstede vikingeborg?

Kilden fra 815 e.v.t. er interessant, fordi det er sandsynligt, at kejserens hær kan have været i nærheden af den stærkt befæstede vikingeborg af høj status, som VejleMuseerne fandt i 2005 ved Erritsø. Borgen har en storgård inden for befæstningen.

Ved nye forskningsgravninger i oktober 2016, fandt VejleMuseerne ud af, at borgen havde et betydeligt forsvarsværk, blandt andet temmelig høje palisadestolper, der stak 70 cm ned i undergrunden (en palisade er en række stolper, der er spidset til i toppen og så sat tæt op ved siden af hinanden som et forsvarshegn).

Palisaden løb hele vejen rundt inden for en to meter dyb voldgrav. Voldgraven havde mindst to faser. Den sidste fase dateres måske til 900-tallet, hvor stedet opgives. Palisaden kan have været op til tre-fire meter høj.

De første pollenanalyser fra voldgraven viser, at der ikke har været meget trævækst i området. Hvis det er sandt, vil man fra stedet, hvor den befæstede borg ligger, kunne have set fjenden komme ind og ud af Lillebælt, både fra nord og syd på mange kilometers afstand.

Men først skal vi lige kort gennemgå den befæstede borg.   

Uvist hvor afgørende den unikke borg har været

Forsvarsværket, voldgraven og den indre palisade målte 110 x 110 m. Den omkredsede den centrale halbygning, der var op til 34 meter lang og 13 meter bred i den ældste fase og op til 40 meter lang i den yngre fase.

En sådan stormandsgård med et betydeligt forsvarsværk er imponerende for sin tid, og der kendes ikke identiske gårde med forsvarsværker i Danmark, før noget lignende dukker op i Jelling næsten 200 år senere (968 e.v.t.) i meget større målestok.

Det afgørende her er imidlertid, at de undersøgelser, VejleMuseerne gennemførte sammen med Nationalmuseet og midler fra Kulturministeriets Forskningsudvalg og Beckettfonden, viser, at stedet kan have spillet en rolle.

Enten som forsvar mod de fremtrængende kejserlige styrker, eller ved at den blev brændt ned på netop dette tidspunkt af kejser Ludvigs tropper, der ifølge kilderne hærgede området.

Af samme grund har et af hovedformålene i de sidste års undersøgelser været at få nogle mere præcise dateringer fra denne unikke befæstede vikingegård samt bedre at forstå gårdens udbredelse, funktion og beliggenhed.

Dateringer har indtil nu bare bekræftet, at Erritsøborgen er samtidig med de beretninger, der findes i de frankiske annaler.

Dermed kan vikingeborgen have spillet en vigtig rolle i kampen om det tidlige danske kongeriges kamp om magten både mod interne og eksterne fjender.  

Var borgen et forsvar mod syd eller mod jyderne?

Hvordan Erritsøborgen fra 7- og 800-tallet passer ind i 900-tallets kamp om kongeriget er endnu uafklaret.

Det er i 960'erne, at Harald Blåtand vinder sig 'al Danmark'.

Spørgsmålet er, om borgen var det sidste forsvarsværk mod sydfra-kommende fjender, som Fredericia senere blev det i et samlet kongerige, eller om det var en 'danerborg' – et brohoved, hvor den sjællandske (læs: danske) kongemagt havde et brohoved mod jyderne mod nord.

Det vil nye undersøgelser, som Augustinusfonden har bevilget midler til, måske kunne afklare.

Brug for flere forsvarsværker i Jylland

Den befæstede gård ved Erritsø udgør under alle omstændigheder en vigtig brik til at forstå de ligheder og forskelle, der er mellem det østdanske og det vestdanske område i den tidlige vikingetid, hvor ovenstående begivenheder og kampe om kongemagten finder sted.

Uanset hvilke konger, der har kontrolleret den befæstede gård ved Erritsø – om det var stormanden eller kongen, der i perioder boede på den – antyder det dog, at der i det jyske, som også langt senere i historien, var brug for flere forsvarsværker end på øerne, som digteren Laurids O. Kochs skrev i 1600 tallet:  

»Danmark, dejligst vang og vænge,
lukt med bølgen blå,
hvor de voksne danske drenge
kan i leding gå
mod de sakser, slaver, vender,
hvor man dem på togt hensender,
én ting mangler ved den have:
ledet er af lave.«

Tekst: Laurids O. Kock, omkring 1685
Melodi: P. E. Rasmussen, 1811

Vikingegårdens placering har haft strategisk betydning i dansk historie

Parallellerne til 3-årskrigen 1848-1850 (også kendt som den 1. slesvigske krig) er slående.

Her trak danskernes hær sig sig tilbage til Fyn og brugte Fredericia, der ligger fire km fra den befæstede vikingegård ved Erritsø, som forpost.

Det antyder, at der findes gennemgående strategiske træk i det danske landskab, som kan spores langt tilbage i tiden.

Netop Lillebæltsområdet er et forsvarsknudepunkt 6. juli 1849, hvor man netop kunne bruge havet og overlegenheden til søs til at sende tropper fra øerne og Nordjylland for at forsvare Nørrejylland.

Måske var det samme tilfældet i 815 e.v.t.

Ligger tæt ved Fredericia

Vikingegårdens strategiske placering ved Erritsø underbygges ad flere vinkler.

For det første ligger den så tæt ved det senere Fredericia, der blev anlagt i 1649-50, netop som et forsøg på at værne Nørrejylland og resten af landet mod indtrængende, dengang svenske, tropper fra den jyske sydgrænse, der var vanskelig at forsvare.

Ligesom Fredericia kan den befæstede vikingegård ved Erritsø og dens strategiske placering have været afgørende for at standse en fremtrængende fjende. 

Ottars beretning

En anden skriftlig beretning fra 880 e.v.t. peger også i retning af, at stedet har haft betydelig strategisk betydning.

En handelsrejsende, der hed Ottar, beretter i disse år ved den angelsaksiske kong Alfreds hof i England, at han sejlede fra Sciringssal, som nok er det kendte Kaupang i Vestfold i Norge til Hedeby [æt Hæthum] i Nordtyskland.

På vejen, siger han, sejlede han med Danmark [Denemearc] på bagbords(altså til venstre) side i fire dage.

Det må betyde, at området Halland, Blekinge, Fyn og Sjælland har været en del af det danske kongerige i slutningen af 800-tallet.

På fjerdedagen skriver han, at han havde Jylland på styrbords side.

Var Jylland en del af Danmark?

Det er besynderligt, at Ottar nævner Jylland og senere Sillende (formentlig en betegnelse for Sønderjylland) som noget, der er anderledes end Danmark, og det vidner om, at der måske stadig var en vis uafhængighedsfølelse i dette område, ja, måske separate jyske konger.

Nogle mener, at Nørrejylland ikke var en del af Danmark, før Gorm og Harald fra Jylland i 900-tallet vandt al Danmark.

Det vigtige her er imidlertid, at Ottar sandsynligvis efter denne beskrivelse sejlede gennem Lillebælt.

Dette underbygger stedets strategiske og politiske betydning. Han må være kommet forbi knudepunktet ved Erritsø på sin rejse, ja, måske endda aflagt det et besøg, da han overnattede. Ottar sejlede nemlig ikke om natten. 

Del af pladefibel med dyrestil fundet med metaldetektor. (Foto: Vejle Museerne)

Borgen som kontrolpost

Hvorvidt man allerede i denne periode har opkrævet en slags afgift på vikingeborgen, ved vi ikke. Men der er fundet en ganske unik sølvskat en kilometer derfra, der underbygger, at dette sted var et kontrolpunkt med kontakter, der rakte langt væk.

Den såkaldte Erritsøskat består nemlig af en gruppe såkaldte permiske sølvringe, hvis oprindelse kan spores helt over til det russiske område. De dateres til 8-900 tallet og ligger dermed inden for den senere ramme af den befæstede gårds levetid.

Der er også guldfund fra området, der bekræfter stedets mulige religiøse betydning.