Ravnerne Hugin og Munin i Nordisk Mytologi

[1]

I nordisk mytologi spiller mine to ravne, Hugin og Munin, en central rolle. Snorre Sturluson beskriver dem også i sin ældre Edda. Disse kloge væsner sidder på mine skuldre med skarpe blikke og rapporterer alt, de ser, hører og erfarer, direkte til mig. Om morgenen sender jeg dem ud i verden, og ved aftenstide vender de tilbage med deres indsigt og deler den med mig. Dette gør mig klog og vis, og mange kalder mig 'Ravnegud' eller 'Visdommens gud'.

Betydningen af Hugin og Munin

I shamanistisk tradition symboliserer fugle seerens eller shamanens sind, der kan flyve frit og observere på lang afstand uafhængigt af kroppen. Ravne er også forbundet med kamp og død og kan ses som Odins følgesvende på slagmarken.

• Hugin betyder på nudansk "at have i tankerne". Hugin repræsenterer fremtiden og stræber efter at udforske og erobre nyt land for menneskeånden. Han er ud- og fremsynet.

• Munin betyder "mindes". Munin er den ravn, der ser tilbage - han repræsenterer erindringen og fortiden. Han hjælper Odin med at huske langt tilbage i tiden og er en personifikation af Odins sind og erindring.

Grímnismál, Vers 20

I den ældre Edda, Grímnismál, findes vers 20, der lyder:

"Hugin og Munin flyver hver dag over jordens flade.
Jeg ængstes for Hugin at mer’ han ej kommer;
dog mere jeg ængstes for Munin."

Odin udtrykker her sin bekymring for at miste evnen til at tænke og huske. Han frygter at miste sin hukommelse, hvilket er en frygt mange kan relatere til, også i dag.

Balance mellem Fremtid og Fortid

Hvis Odin skulle undvære enten Hugin eller Munin, ville han miste vigtige perspektiver. Uden Hugin ville han være historieløs og kortsynet, mens manglen på Munin ville begrænse hans dømmekraft til kun at være baseret på fortidens perspektiv.

Det siges i Eddaen, at Munin har en ekstra vægt i skålen. Dette symboliserer, at vores minder og erindringer vejer tungere end fremsynet og udsynet. Begge ravne er nødvendige for en god balance.

Afslutningsvis minder denne filosofiske fortælling os om, at vi ikke blot er defineret af vores nuværende tilstand eller fortid. Vi er også formet af vores ambitioner, drømme og ønsker for fremtiden.

Vi er ikke kun det, vi er eller var.
Vi er også det, vi gerne vil blive,
og det vi drømmer om.[2]

[1] Tegningen er fremstillet efter en lille metalplade, fundet på en plads i Uppsala, dekoreret i 600-tallet. Fra ’Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytolog’ af Finn Stefansson.

[2] Refleksioner: Årsskrift 2011