valkyriesmykke

Brynhild
Der er flere forskellige versioner af historien om valkyrien Brynhild, men alle og enhver fastholder de
hendes store styrke og heltemod. I artiklen her bringer vi et udsnit af Völsunga saga – en af de mest
populære beretninger om Brynhild - Valkyrien 

Völsunga saga – en fortælling om magi, kærlighed og bedrag
I Völsunga saga fra slutningen af 1200-tallet møder vi valkyrien Brynhild, datter til Budli og søster til Atli.
Kong Agnar stjal som 12-årig Brynhilds magiske svanetrøje, og hun blev tvunget til at sværge en ed af
loyalitet til ham. Senere blev Brynhild beordret af Odin til at bestemme vinderen af en kamp mellem netop
Agnar og Hjálmgunnar. Selvom hun godt var klar over, at Odin foretrak den ældre Hjálmgunnar, havde
Brynhild – pga. sin ed – ikke andet valg end at gå med Agnar.

Den beslutning fik Odin til at fordømme Brynhild til et liv som dødelig kvinde. Hun blev indespærret i et
fjernt slot bag en mur af skjolde på toppen af Hindarfjall. Her skulle Brynhild sove i en ring af flammer, indtil
en frygtløs helt kom og reddede hende. Denne helt kom i form af Sigurd Fafnersbane, som fandt vej til
slottet, hvor han vækkede Brynhild ved at skære hendes ringbrynje op og fjerne hendes hjelm. Med det
samme forelskede han sig i Brynhild, og han friede til hende med den magiske ring Andvaranaut.

Ildring og bedrag
Med løftet om sin tilbagevenden og et forestående ægteskab forlod Sigurd slottet og satte kurs mod Gjukis
sal. Gjuki, som var konge af Burgund, var gift med troldkvinden Grimhild, og hun så helst, at Sigurd giftede
sig med hendes datter, Gudrun. Derfor lavede Grimhild en magisk eliksir, som fik Sigurd til at glemme
Brynhild og i stedet gifte sig med Gudrun.
Dernæst besluttede Grimhild sig for, at Brynhild skulle gifte sig med sønnen Gunnar. Han ankom til slottet
med ambitionen om at fri til hende, men blev stoppet af ildringen, der omkransede hendes. Han forsøgte
forgæves at ride igennem flammerne, både på sin egen og Sigurds hest.

Oven på de fejlslagne forsøg besluttede han sig for at søge hjælp hos Sigurd, som stadig var under
Grimhilds forbandelse. Sigurd – forklædt som Gunnar – red igennem ildringen og giftede sig med Brynhild.
De tilbragte de tre følgende nætter sammen. Sigurd lagde sit sværd imellem dem for at markere, at de ikke
havde nogen tæt fysisk relation til Brynhild, før han byttede plads med den rigtige Gunnar. Han tog også
ringen Andvaranaut, som han oprindeligt havde givet til Brynhild, og gav den til sin egen kone, Gudrun.
Sigurd og Gunnar vendte kort efter tilbage til deres sande skikkelser

Brynhilds hævn
Nogen tid senere skændtes Gudrun og Brynhild om, hvis ægtemand der var mægtigst. Brynhild påstod, at
end ikke Sigurd var modig nok til at ride gennem flammerne, som havde omkranset hende. Gudrun gik til
bekendelse og afslørede, at det rent faktisk var Sigurd, der red igennem ildringen. Brynhild var rasende, og
Sigurd – der nu kunne huske det sande forløb – forsøgte forgæves at trøste hende.
Brynhild havde sat sig for at få hævn. Hun forsøgte at få Gunnar til at dræbe Sigurd ved at fortælle ham, at
Sigurd havde sovet med hende på Hidarfjall, hvilket han ellers havde svoret, han ikke ville.
Gunnar og hans bror Hǫgni var bange for selv at dræbe Sigurd, da de havde svoret en ed af broderskab til
ham. Derfor opildnede de deres lillebror, Gutthorm, til at gøre det af med Sigurd ved at give lillebroren en
magisk eliksir, som gjorde ham rasende. Mens Sigurd sov, sneg Gutthorm sig ind på ham og iværksatte et
dødeligt angreb. Men mens Sigurd var ved at dø, kastede han sit sværd og dræbte samtidig Gutthorm.
Brynhild fortsatte hævnaktionen ved at dræbe Sigurds treårige søn, og til Sigurd begravelsesbål kastede
hun sig selv ind i flammerne, så de alle rejste sammen til dødsriget Hel.

Andre versioner
Som nævnt findes der forskellige udlægninger af fortællingen om Brynhild. En af dem finder vi i eddadigtet
Sigurðarkviða hin skamma, hvor Gunnar og Sigurd belejrede slottet tilhørende Atli, som var Brynhilds bror.
Atli tilbød sin søsters hånd i bytte for våbenhvile, hvilket Gunnar tog imod. Brynhild havde imidlertid svoret,
at hun kun ville gifte sig med Sigurd, så hun blev snydt til at tro, at Gunnar faktisk var Sigurd.
En anden spændende passage med Brynhild i fokus er eddadigtet Helreið Brynhildar. På vej til dødsriget
stødte hun på den kvindelige kæmpe Gygr, som beskyldte Brynhild for at have fulgt en amoralsk levevej.
Brynhild fortalte sin livshistorie, og hun forsvarede og retfærdiggjorde sine handlinger over for kæmpen.
Hun beskyldte burgunderne for at have bedraget hende, og hun håbede på at kunne tilbringe efterlivet
sammen med Sigurd.

I det tyske epos om nibelungerne var Brynhild dronning af Isenland. Her blev hun slået i tre krigslignende
spil af Gunnar, som dog fik hjælp af Sigurd, der til lejligheden havde iført sig en usynlighedskappe.
I det første spil kaster Brynhild et spyd mod Gunnar. Spyddet var så tungt, at tre mænd knapt nok kunne
løfte det, men den usynlige Sigurd fik det ledet væk fra Gunnar. Dernæst kastede Brynhild en kampesten så
tung, at den krævede tolv mand at løfte, fra tolv favnes afstand. Til sidst sprang hun over selv samme
kampesten. Med hjælp fra usynlige Sigurd slog Gunnar dog Brynhild i alle tre spil og giftede sig med hende.
Ifølge Völsunga saga bar Brynhild på Sigurds datter, Aslaug, som senere giftede sig med Regnar Lodbrog.
Det kan virke overraskende, da flere versioner af digtet hævder, at Brynhild og Sigurd aldrig lå sammen.

Ovenstående er blot nogle af de mange spændende fortællinger fra Völsunga saga. Hvis du kunne tænke
dig at læse mere om spændende symboler og karakterer i den nordiske mytologi, kan du i vores
artikelsektion finde fortællinger om bl.a. Ægirs Hjelm, Fenrisulven eller Midgårdsormen.


Artiklen er skrevet af Odins Klinge teamet  12-08-2021